Djøfokratiet i landets bestyrelser spænder ben for innovationen

Af Anders Kofod-Petersen, Distinguished AI Research Scientist, Alexandra Instituttet

Vi kalder os det mest digitaliserede land i verden. Alligevel viser nøgletal fra Danmarks Statistik, at det kun fem procent af de danske virksomheder, der anvender avancerede teknologier som kunstig intelligens, maskinlæring og brug af big data.

Vi ved også, at mere end 50 procent af virksomhederne eksperimenterer med kunstig intelligens og maskinlæring, men kun få sætter det i produktion. Vi har altså majoriteten, som prøver, men minoriteten som gør det.

Min hypotese er, at det skyldes manglende kompetencer hos direktion og bestyrelser. Det er næsten unfair at kræve, at den administrerende direktør skal være innovativ, da de næsten er ansat drift og til at sørge for at regnskaberne er i orden.

Bestyrelserne ved typisk for lidt om ny teknologi, da de er sammensat med gamle kompetencer som jurister og økonomer. Der er for langt mellem dataloger og fysikere, som kan se potentialet i ny teknologi. Langt de fleste bestyrelser bør bestå af folk, der ved noget om teknologi. Også selv om de ikke sælger teknologi.

Tag bankerne, der er en gammel sektor. Men som klassisk industri eksisterer den ikke længere. Det er mig en gåde, at de store finansinstitutioner ikke kun har techfolk i bestyrelserne. Hvis man ser på, hvor langsomt de rykker teknologisk, så bliver de udkonkurreret snart. De burde være techvirksomheder. Selv om de taler om ny teknologi, så eksekverer de ikke nok på det.

Advokatbranchen er måske endnu bedre eksempel, fordi mange af de ting, som jurister gør i dag, som at se klausuler og arbejdskontrakter igennem, kan man automatisere. Hvis man vil sagsøge sin nabo, eller hvis man vil starte en virksomhed, kan man i virkeligheden tilbyde det som en webservice. Det er en helt anden forretningsmodel, end man gør dag. Enten må man ryste posen, eller også må man vente på, at der kommer en techvirksomhed og gør det.

En anden hypotese er, at man ofte betragter projekter med kunstig intelligens som it-projekter. Problemet er bare, at det ikke er it-projekter. Det handler i hovedsagen om organisations- og forretningsudvikling.

Tag et eksempel som chatbots. Indtil for nylig ansatte vi en masse mennesker til kundesupport. Dem har vi udskiftet med chatbots. Virksomhederne opfatter det som et it-projekt, men det er det ikke. Det er en automatisering af din kundekontakt, og derfor er det mere et spørgsmål om at skrue organisationen sammen på en ny måde.

Kogt ned så handler det i dag om, at du sætter eksperimenter i gang, fordi du så kan gøre, som du har fået besked på af din chef: Være innovativ. Man har lavet et it-eksperiment, men man har ikke tænkt over, at det måske ændrer ens forretningsmodel, og hvordan organisationen er involveret.

Det er derfor, jeg tror, at der er et miskmask mellem, hvor mange virksomheder, der eksperimenterer, og hvor få, der eksekverer. Man vil gerne have et projekt med kunstig intelligens, men man får ikke tænkt over, hvad det gør ved virksomhedens organisation. Og hvis vi skal have de tanker i gang, så kræver det, at man helt oppe fra topledelsen forstår - og ønsker - den nødvendige, teknologiske transformation.