Djøf om Finanslov 2023: Hov, hvor blev uddannelsesløftet af?
31.8.2022 13:41:31 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Bevillingerne til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser er for lave. Det blev dokumenteret i 2010, og siden har uddannelserne hvert år modtaget et ekstraordinært tilskud på finansloven for fortsat at kunne udbyde ordentlige uddannelser til de mange studerende. Den usikre finansiering gør det svært for universiteterne at langtidsplanlægge uddannelsesaktiviteterne og skaber usikkerhed blandt de studerende og underviserne.
- Vi var glade i januar, da et politisk flertal i Folketinget endelig indgik en aftale om permanent at hæve bevillingerne til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, så man ikke hvert år skal stå med hatten i hånden og argumentere for, at det er nødvendigt med en ekstraordinær bevilling for at få enderne til at mødes, siger Sara Vergo, formand for Djøf.
Hun er derfor stærkt forundret over, at aftalen ikke er indarbejdet i regeringens udspil til finansloven for 2023.
- Det burde ikke være nødvendigt med denne diskussion hvert år. Det skaber en enorm usikkerhed blandt de studerende og underviserne om de fremtidige rammer for undervisningen, pointerer Sara Vergo og understreger, at det er vigtigt med gode uddannelser også inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvis vi skal kunne løse både de store globale problemer og de nære hverdagsudfordringer for borgerne i Danmark.
- Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling og videreudvikle velfærdssamfundet, er der brug for alle uddannelser. Det er ikke nok kun at fokusere på velfærdsuddannelser og de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, tilføjer Sara Vergo.
Blandt de studerende er der også skuffelse over, at det lovede løft af bevillingerne til samfundsvidenskab og humaniora er glemt:
- Det er trist og uforståeligt, at den politiske aftale ikke er udmøntet i forslaget til finansloven for 2023. Jeg vil kraftigt opfordre partierne på Christiansborg til at glemme valgkampen et øjeblik og sikre, at uddannelserne får de nødvendige bevillinger, så vi studerende kan få ro om vores undervisning. I forvejen er der alt for få undervisningstimer på mange uddannelser og meget lidt tid til sparring og feedback fra vores undervisere. Det handler om vores og Danmarks fremtid, siger Johanne Baadsgaard, forperson for de 23.000 medlemmer af Djøf Studerende, som samler studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Yderligere kommentarer
Sara Vergo, formand for Djøf, tlf. 31 37 39 20
Johanne Baadsgaard, forperson for Djøf Studerende, tlf. 30 35 19 42
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter2.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire år efter nye barselsregler holder privatansatte fædre markant mere barsel. Men alt for mange kvinder og mænd må stadig holde orlov uden løn, fordi de enten ikke har ret til løn eller ikke har været ansat længe nok. Det begrænser både ligestillingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener Djøf.
Djøf: Færre business-studerende kan blive en bremse for dansk vækst27.7.2026 18:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf ønsker årets nye studerende tillykke med studiepladsen, men advarer samtidig mod det faldende optag på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Det risikerer at forværre manglen på de kompetencer, som både virksomheder og den offentlige sektor får brug for i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
