Djøf: Nødvendigt med ro om finansiering af uddannelserne
Måneders usikkerhed om finansieringen af uddannelserne for 85.000 studerede på de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser er nu afløst sikkerhed for, at bevillingerne bliver ført videre på finansloven for 2020
- Det er godt og helt afgørende, at der bliver skabt ro om finansieringen af uddannelserne. Universiteterne har i gennem de senere år gennemgået meget store forandringer og både de studerende, underviserne og universitetsledelserne har et meget tiltrængt behov for ro om budgetterne, så de kan planlægge og udvikle undervisningen, så vi får dygtige og kompetente kandidater. Det har virksomhederne og samfundet brug for, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
- Vi er derfor meget tilfredse med, at der i forbindelse med finanslovsforliget for 2020 mellem regeringen og Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er sat 290 millioner kroner af til at videreføre det ekstraordinære løft af taxametertilskuddet, samtidig med at omprioriteringsbidraget på uddannelserne bliver fjernet, fortsætter han.
Humaniora og Samfundsvidenskaberne har siden 2010, hvor det blev dokumenteret, at de var kraftigt underfinansierede, fået et ekstraordinært tilskud hver år.
- Det burde ikke være nødvendigt med denne diskussion hver år. Det skaber en enorm usikkerhed blandt de studerende og deres undervisere om de fremtidige rammer for undervisningen. Derfor vil vi opfordre regeringen og Folketinget til at sikre et permanent løft i bevillingerne, så man får mulighed for at fokusere på kerneopgaven om at sikre og øge kvaliteten i undervisningen, siger Henning Thiesen.
Han peger på, at det handler om helt basale forhold som mere dialog mellem undervisere og studerende, mere individuel vejledning, sparring og feedback på opgaver. Om systematisk at arbejde med at øge de studerende trivsel og engagement i undervisningen.
- Selvfølgelig skal universiteterne hele tiden have fokus på at uddanne de rigtige kandidater, der kan imødekomme de fremtidige behov på arbejdsmarkedet. Den udvikling er fuld i gang – bl.a. i kraft af dimensionering af uddannelserne og en tæt dialog mellem universiteterne og de private virksomheder og offentlige institutioner, der aftager kandidaterne. Men når man har optaget de studerende, skal kvaliteten af uddannelsen selvfølgelig være i top, slutter Henning Thiesen.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Løn og fleksibilitet i fokus ved OK2615.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løn, rammer og vilkår for både medarbejdere og chefer i den offentlige sektor skal forhandles ved de forestående forhandlinger om overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked.
Medarbejdere med fleksibilitet er mindre stressede3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere med høj fleksibilitet i jobbet har et arbejdsliv med bedre balance og mindre stress. Det viser Djøfs nye stressundersøgelse.
Djøfs lederpanel: Unge drømmer om at blive ledere – men på nye vilkår18.11.2025 15:33:05 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at blive leder er stabil, men rammerne for jobbet er kommet langt mere til diskussion end tidligere. Det viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel
Djøf indgår forlig for fyret højgravid – Ligestillingsministeriet skulle aldrig have fyret hende15.11.2025 08:17:13 CET | Pressemeddelelse
Djøf indgår et forlig med Miljø- og Ligestillingsministeriet om godtgørelse til højgravid solomor, der blev fyret i strid med ligebehandlingsloven.
Ikke mere løn i år til kvinder12.11.2025 11:09:12 CET | Pressemeddelelse
I dag er det Kvindernes sidste arbejdsdag i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
