Djøf: Problematisk fald i optaget på de videregående uddannelser
Helt som bestemt af Folketinget, er færre studerende blevet optaget på de lange videregående uddannelser. Men det har ikke ført til stigende optag på professionsuddannelserne. Det afslører et kæmpe problem i uddannelsespolitikken siger Sara Vergo, formand for Djøf. Hun siger samtidig tillykke til de studerende, der er sluppet gennem nåleøjet.

Den politiske aftale om at skære ned på antallet af pladser på de lange videregående uddannelser er nu slået igennem i antallet af nye studerende på de videregående uddannelser.
Årets studieoptag betyder, at 59.957 optagne nu skal i gang med at studere efter sommerferien. Knap 11.000 er optaget på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, de såkaldte ”djøf-uddannelser”, og det er et fald på 4%.
"Det giver simpelthen ingen mening, når vi véd, at arbejdsgiverne efterspørger disse kandidater. Hvorfor skal vi så ikke understøtte dansk erhvervslivs behov for arbejdskraft", spørger Sara Vergo, formand for Djøf.
Hun hæfter sig ved, at det ikke ser ud som om, at de afviste ansøgere i stedet søger ind på professionsuddannelserne som f.eks. lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Det var ellers en af begrundelserne for at skære på pladserne på universiteterne. Så det tyder ikke på, at sektordimensioneringen vil løse udfordringerne for de fag, der mangler arbejdskraft.
"Hvis man drømmer om at blive jurist, ligger det næppe lige for at søge ind på pædagogstudiet eller anden professionsuddannelse. Og jeg tror simpelthen ikke, at pisk motiverer. Slet ikke når man véd, at erhvervslivet de facto efterlyser jurister. Derfor taber hele samfundet på de her dimensioneringer. Hvis vi skal have flere pædagoger, skal vi se på deres arbejdsvilkår, ikke presse unge mennesker til at tage en uddannelse, de ikke brænder for."
Samtidig viste en analyse fra DEA, Danmarks Erhvervsforsknings Akademi i juni, at den begrænsede adgang til universiteterne rammer socialt skævt, ligesom den tvinger adgangskvotienterne i vejret.
"Når politikerne skærer i antallet af studiepladser på universiteterne, er det i højere grad børn af faglærte og ufaglærte forældre, der får afslag – ikke børn af akademikere. Den skævhed findes allerede i uddannelsessystemet, men nu forstærkes den. Det er ikke sådan et samfund, vi ønsker os – vi vil gerne give alle lige muligheder", betoner Sara Vergo.
Selv om der er malurt i bægeret på årets studieoptag, er Sara Vergo glad på vegne af de knap 60.000 unge, der er blevet optaget på en uddannelse.
"Til dem vil jeg gerne sige et stort tillykke. Der venter nogle spændende og lærerige år. Samtidig vil jeg gerne opfordre universiteterne til at sætte ekstra fokus på de studerendes trivsel. Mange studerende oplever et stort pres, og mange er usikre på den nye hverdag, der venter. De har brug for at man anerkender og favner usikkerheden og er tydelig om forventningerne til, hvad man som studerende skal præstere."
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Flere opgaver – færre ansatte: Djøf advarer mod konsekvenserne af statslige besparelser22.10.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
– Det er et alvorligt signal. Når man skærer stillinger væk, uden at fjerne opgaver, efterlader man medarbejderne i et umuligt krydspres. Færre hænder skal løse flere opgaver. Det går ud over både kvaliteten og arbejdsmiljøet, siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig om en ny undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i staten.
Djøfs specialepris 2025: Vinderne tager livtag med højaktuelle samfundsproblemer7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er USA ved at melde sig ud af Nato? Hvordan afslører vi deepfakes? Hvordan sikrer vi bæredygtighed i energiproduktionen? Det er nogle af de højaktuelle problemer, som vindere af årets Djøfs specialepris kommer med spændende løsninger på.
God ledelse, medarbejdertrivsel og modet til at tænke nyt er oversete veje til vækst i dansk erhvervsliv30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bøvlede regler og mangel på kvalificeret arbejdskraft er de største udfordringer for at sikre konkurrenceevnen i danske virksomheder, viser ny analyse lavet for Djøf. Men det viser sig også, at ledelse, trivsel og iværksætterlyst spiller en langt større rolle for væksten, end de ofte bliver tillagt.
Nyt lederpanel fra Djøf: Danske topledere trodser amerikanske krav og står fast på diversitet og inklusion19.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder og organisationer skal holde fast i deres værdier og ikke lade sig styre af krav fra USA om at nedtone diversitets- og inklusionspolitik, lyder det fra Djøfs nye panel af ledelseseksperter.
Djøf: Fjern opgaver, når de statslige budgetter falder18.6.2025 12:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på udgifterne til statens administration frem mod 2030. Det får konsekvenser – og kalder på klare svar, siger Sara Vergo, formand for Djøf
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum