Djøf inviterer: Få svaret på meningen med arbejdslivet
20.5.2022 11:40:10 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Oplev tankevækkende talks og sprudlende indspark. Poetry slam og filosofiske betragtninger, der vender begreberne på hovedet.
Djøf festival er en powerfuld perlerække af talks, samtaler og interviews om de bevægelserog tendenser, som former og forandrer vores arbejdsliv. Nu. Og i fremtiden.
De knap 2.000 deltagere kan vælge imellem mere end 23 indlæg og debatter, der perspektiverer forskellige aspekter af arbejdslivet.
Mød blandt andre
- Professor og forfatter Svend Brinkmann, som tager os med på en dannelsesrejse om meningen med arbejdslivet.
- Psykolog og forfatter Malene Friis Andersen og tidligere adm. direktør i Codan, Christian Baltzer perspektiverer, om lederskabet, kollegaskabet og kaffemaskinekulturen kan overleve på den digitale arbejdsplads.
- Psykolog og forfatter Christina Lundsgaard Ottsen sætter ord på, hvad der sker med vores trivsel og resultater, når vi insisterer på forskelligheden på arbejdspladsen. Hvordan diversitet kan være et værn mod bias, vanetænkning og dårlige beslutninger.
- Forfatter og rådgiver Pernille Garde Abildgaard fortæller om, hvordan man kan få succes med en 4-dages arbejdsuge.
- Ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted, underviser, forfatter og ekspert i hybridledelse Lise Dahl Arvedsen og forsker Anders Raastrup Kristensen diskuterer det grænseløse arbejde.
- Arkitekt Anne Sarto og adfærdsforskerog forfatter Peter Holdt Christensen gør os klogere på, om faste pladser på kontoret er fortid.
Du kan se hele programmet her: Djøf Festival 2022 | Djøf (djoef.dk)
Tid og sted
Djøf Festival finder sted den 24. maj kl. 15.00-20.30 på Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV.
Redaktionen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet.
Få mere at vide
Arrangementschef Mette Rendtorff, tlf. 3395 9728, mre@djoef.dk
Links
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter2.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire år efter nye barselsregler holder privatansatte fædre markant mere barsel. Men alt for mange kvinder og mænd må stadig holde orlov uden løn, fordi de enten ikke har ret til løn eller ikke har været ansat længe nok. Det begrænser både ligestillingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener Djøf.
Djøf: Færre business-studerende kan blive en bremse for dansk vækst27.7.2026 18:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf ønsker årets nye studerende tillykke med studiepladsen, men advarer samtidig mod det faldende optag på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Det risikerer at forværre manglen på de kompetencer, som både virksomheder og den offentlige sektor får brug for i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
