Djøf: Historisk stor erstatning til tidligere kommunaldirektør i Fredericia
Fredericia Kommune skal betale tidligere kommunaldirektør 75.000 kr. i tort-erstatning for kommunens ageren og en række alvorlige fejl i håndteringen af afskedigelsessagen. Kommunen er tidligere blevet dømt til at give Djøf medhold i den fulde påstand i sagen om uberettiget bortvisning..
Der er nu sat et endeligt punktum i sagen om den uberettigede bortvisning af den tidligere kommunaldirektør fra Fredericia Kommune.
Det sker med en anerkendelse fra kommunens side i den verserende sag om tort-erstatning, Djøf har rejst mod Fredericia Kommune for kommunens håndtering af afskedigelsessagen mod kommunaldirektøren.
Med forliget yder Fredericia Kommune en tort-erstatning på 75.000 kr. i sagen til den tidligere kommunaldirektør i erkendelse af, at kommunens håndtering af at både forløbet og processen ikke var i orden.
- Dette beløb er markant højere end vi tidligere har set i ansættelsesretlige sager, og markerer sagens alvor. Det er en af de alvorligste sager, jeg har set. Når en sag undersøges personaleretligt, så gælder der særlige krav til en offentlig myndigheds saglighed. Herudover gælder der en fortroligheds forpligtelse i personalesager. I denne sag er kommunen gået for langt i både udtalelser om min klient og aktindsigter til pressen om forhold og beskyldninger, der i dag helt er smuldret bort, siger advokat Pernille Backhausen, der har ført sagen på vegne af Djøf og den tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.
Ud over kommunens manglende overholdelse af fortrolighed og usaglige deling af oplysninger om den tidligere kommunaldirektør, har Djøfs kritik i sagen bl.a. omhandlet:
- Manglende overholdelse af retningslinjer for gennemførelse af advokatundersøgelser
- Tilbageholdelse af relevant information for kommunaldirektøren
- Manglende journalisering af relevant dokumentation i kommunen af betydning for afskedigelsessagen
- Vanskeliggjorte vilkår for kommunaldirektøren i at bidrage til at oplyse de verserende sager. Dermed har sagen været principiel for at markere, hvor grænsen må gå for ordentlighed i en proces om afskedigelse af embedsmænd.
Sagens hovedperson, tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe, er tilfreds med, at sagen nu er afsluttet:
- Det er meget tilfredsstillende, at der er sat et endeligt punktum i den for mig helt principielle sag. Den samlede imødekommelse af vores rejste krav er en blåstempling af at, arbejdsgivere selvfølgelig skal følge både de juridiske og etiske spilleregler i ansættelsessager. Sagen og afgørelsen er af afgørende betydning både for mig og for alle andre offentligt ansatte og topchefer i Danmark, siger Annemarie Zacho-Broe.
Formanden for de offentlige chefer i Djøf, Hanne Fugl Eskjær er også meget tilfreds med sagens afslutning:
- I Djøf ser vi desværre en del sager om afskedigelser af topembedsmænd i den offentlige sektor. Det er vigtigt, at sagerne behandles ordentligt og sagligt. Selv om en sag bliver voldsomt eksponeret i medierne, så skal en myndigheds ageren basere sig på saglige hensyn også til den eller de involverede, mens et forløb bliver undersøgt, siger Hanne Fugl Eskjær.
Tort-erstatningen gives efter, at voldgiftsretten i august 2022 slog fast, at bortvisningen af kommunaldirektøren var uberettiget, og at hun derfor havde krav på, at kommunen skulle indfri ansættelseskontraktens bestemmelser om løn og fratrædelsesgodtgørelse i opsigelsesperioden.
Tort er en retsstridig krænkelse af et andet menneskes frihed, fred, ære og person. Den der udsætter et andet menneske for en sådan krænkelse, kan blive pålagt at betale en økonomisk godtgørelse til den krænkede person.
Yderligere kommentarer
Pernille Backhausen, tlf. 40 34 23 64
Hanne Fugl Eskjær træffes ved henvendelse til pressechef i Djøf Torben Gross, tlf. 21 49 01 73
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Arbejdsmarkedet foretrækker medarbejdere med toårig kandidatuddannelse 6.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvering af kandidatuddannelserne fra 2 til 1 år medfører en forringelse af kandidaterne, siger størstedelen af arbejdsgiverne i Djøfs nye medlemsanalyse. Undersøgelsen står i skærende kontrast til regeringens argumenter for at forringe kandidatuddannelserne, siger Sara Vergo, formand for Djøf.
Nu åbner Djøf Forsikring2.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Djøf åbner 1. januar 2023 Djøf Forsikring i samarbejde med Købstædernes Forsikring. Dermed trækker Djøf forsikringsydelserne tættere til de øvrige medlemstilbud. Medlemmerne efterspørger attraktive og skræddersyede forsikringer, der passer til deres livssituation – det kan vi tilbyde nu, siger Tomas Therkildsen, adm. direktør i Djøf.
Djøf om regeringsgrundlaget: Ambitiøse planer om at frisætte den offentlige sektor – men urealistisk finansiering14.12.2022 14:19:27 CET | Pressemeddelelse
Djøf er enig i ambitionen om at frisætte den offentlige sektor. Men besparelsespotentialet forekommer urealistisk, og den nye regering fejler på ønskerne om at afkorte en stor del af universitetsuddannelserne.
Djøf offentliggør vinderne af seniorkåringen Bedst over 60: “Vi skal hylde de erfarne på arbejdsmarkedet”5.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fagforeningen Djøf har i dag offentliggjort de 60 vindere af kåringen ’Bedst over 60’. Bedst over 60 er en kåring af 60 personer over 60 år, der fortjener en hyldest for deres arbejdsliv.
Djøf vil forbedre de studerendes trivsel med ny alliance1.12.2022 22:12:44 CET | Pressemeddelelse
Djøf indbyder til fælles kamp for bedre trivsel hos de danske universitetsstuderende. Desværre mistrives alt for mange. Det er et alvorligt og komplekst problem, der kræver bidrag fra mange sider. Derfor samler Djøf universitetsledere, studerende og eksperter i Djøfs Trivselsalliance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum