Djøf Advokat får ny formand
10.1.2022 09:11:42 CET | Djøf | Pressemeddelelse

De 2.700 medlemmer af Djøf Advokat får nu ny formand. Efter mere end 7 år på posten, har Mathias Krarup givet stafetten videre til den hidtidige næstformand, advokat Rasmus Thingholm, 32 år.
- Djøf Advokat har i mange år været en tydelig stemme i debatten om vilkårene i advokatbranchen. Vi kan se, at mange advokater overvejer at forlade branchen, og det bør give stof til eftertanke, siger Rasmus Thingholm og fortsætter:
- Det er selvfølgelig godt, at erhvervslivet kan se, at advokater og advokatfuldmægtige bidrager til at skabe værdi i deres organisationer. Men der er et stort behov for, at vi fortsætter dialogen i advokatbranchen om, hvordan man får løst de strukturelle problemer, der ligger til grund for, at mange erfarne advokater giver udtryk for, at de overvejer at forlade branchen.
Djøfs undersøgelser viser, at mange ansatte advokater og advokatfuldmægtige peger på faktorer som stress, dårlig ledelse, lange arbejdstider med ensidigt fokus på indtjening og mangel på fleksibilitet i dagligdagen, når de begrunder ønsket om at forlade advokatbranchen.
- Senest har vi også kortlagt, at mere end hver 3. advokat og advokatfuldmægtig har oplevet sexisme eller andre former for krænkelser i deres arbejdsliv. Det er nødvendigt med en dybdegående debat i branchen om, hvordan vi gør arbejdet og dagligdagen så attraktiv, at vi også kan holde på alle de dygtige medarbejdere. Det er ikke nok, at branchen er god til at rekruttere unge jurister. Branchen skal også kunne holde på de erfarne medarbejdere, pointerer Rasmus Thingholm.
Rasmus Thingholm har siden 2021 været ansat som advokat i NCC Property Development A/S. Han er uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet i 2015 og var fra 2015-2020 advokatfuldmægtig og advokat hos Plesner Advokatpartnerselskab og sidenhen advokat hos Accura Advokatpartnerselskab. Rasmus Thingholm er også medlem af Djøfs Jurapanel og medlem af bestyrelsen for Djøfs i alt 107.000 medlemmer. Han har været næstformand for Djøf Advokat siden 2015.
Ny næstformand for Djøf Advokat er Anna Cecilie Holmgaard Knudsen, advokat i Plesner Advokatpartnerselskab.
Rasmus Thingholm træffes for yderligere kommentarer på tlf. 20 63 57 28.
Foto af Rasmus Thingholm vedhæftet til fri afbenyttelse.
Nøgleord
Billeder

Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter2.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire år efter nye barselsregler holder privatansatte fædre markant mere barsel. Men alt for mange kvinder og mænd må stadig holde orlov uden løn, fordi de enten ikke har ret til løn eller ikke har været ansat længe nok. Det begrænser både ligestillingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener Djøf.
Djøf: Færre business-studerende kan blive en bremse for dansk vækst27.7.2026 18:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf ønsker årets nye studerende tillykke med studiepladsen, men advarer samtidig mod det faldende optag på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Det risikerer at forværre manglen på de kompetencer, som både virksomheder og den offentlige sektor får brug for i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
