Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi

Del

Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi til at forske i mikroorganismers overlevelsesmekanismer ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet per 1. juni 2021.

Ditlev Egeskov Brodersen (foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet)
Ditlev Egeskov Brodersen (foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet)

Når vi behandler bakterielle infektionssygdomme som f.eks. bihulebetændelse og mellemørebetændelse, og de mere alvorlige som lungebetændelse, urinvejsinfektion og blodforgiftning, med antibiotika, opstår der med tiden resistens, som vi f.eks. kender fra MRSA. Konsekvensen af dette vil på lang sigt være, at vores arsenal af antibiotika ikke længere rækker, og at mange flere derfor desværre vil dø pga. infektioner, der kunne være undgået. Faktisk forudser WHO, at der i 2050 på verdensplan vil være flere mennesker, der dør af resistente infektioner end af kræft, hvilket vil sige mere end 10 mio. mennesker årligt. Derfor står resistente infektionssygdomme meget højt på listen over menneskehedens største sundhedsudfordringer.

For at kunne tackle denne udfordring er vi nødt til at udvikle nye typer af antibiotika, og for at det skal kunne lade sig gøre, skal vi kende mikroorganismernes indbyggede overlevelsesmekanismer. Og det er netop de mekanismer, Ditlev E. Brodersen, der nu er udnævnt til professor, forsker i. Ved hjælp af avanceret dataanalyse gennemsøges først meget store samlinger af bakterielle genomer for mulige, ukendte overlevelsesmekanismer, hvorefter disse hentes ud og analyseres vha. avancerede visualiseringsmekanismer, der bl.a. benytter meget kraftig røntgenstråling fra såkaldte synkrotronkilder, samt elektronmikroskoper.

Ved at benytte disse teknikker kan de mindste, molekylære detaljer af bakteriernes forsvar optrevles, og visionen er, at vi i fremtiden kan benytte denne viden til at udvikle nye behandlingsformer. Som professor vil Ditlev E. Brodersen studere et stort antal molekylære mekanismer samt undersøge prøver direkte fra patienter i behandling for at forstå hvad der sker med bakterierne, når antibiotika benyttes.

Om Ditlev Egeskov Brodersen

Ditlev E. Brodersen har en cand.scient.-grad i kemi-bioteknologi fra 1997 fra Aarhus Universitet og efterfølgende en ph.d.-grad fra 2000 i strukturbiologi med lektor Morten Kjeldgaard som vejleder.    

Her startede hans interesse for at studere de molekylære detaljer i mikrober, og for at forfølge denne interesse, arbejdede Ditlev Brodersen i perioden 1999-2003 på det verdenskendte forskningsinstitut Medical Research Council i Cambridge, England, hvor han – med støtte fra både European Molecular Biology Organisation (EMBO) og Human Frontiers Science Programme (HFSP) – bidrog til opklaringen af, hvordan det proteinproducerende maskineri i bakterier, kaldet ribosomet, ser ud i stor detalje. Dette bidrag var medvirkende til, at Ditlev E. Brodersens mentor, Venki Ramakrishnan, i 2009 modtog Nobelprisen i Kemi for opdagelsen. Efterfølgende studerede Ditlev Brodersen, hvordan antibiotika binder til proteinmaskineriet og fungerer som en kæp i hjulet.

I 2003 modtog Ditlev E. Brodersen Novo Nordisk Fondens Seniorforskerstipendium på 5 mio. kr. til opstart af en ny forskningsgruppe ved Aarhus Universitet med fokus på de fundamentale, molekylære mekanismer i mikroorganismer som gær og bakterier. I 2008 blev Ditlev E. Brodersen fastansat som lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, hvorfra han nu igennem mere end 15 år har ledet sin forskningsgruppe.

Ditlev E. Brodersen har gennem hele sin karriere deltaget i stærke forskningskonstellationer og samarbejdet med ledende forskere fra ind- og udland. Disse tæller bl.a. to excellence-centre finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, "mRNP biogenesis and metabolism", 2005-2015 og "Centre for Bacterial Stress Response and Persistence", 2015-2019.

Ditlev E. Brodersen har desuden gennem mange år været dybt engageret i undervisningen af molekylærbiologi- og molekylær medicin-studerende og har i den forbindelse bidraget betydeligt til udviklingen af moderne, digitale undervisningsmetoder. Disse tæller bl.a. nye teknikker til såkaldt "peer review", hvor studerende bedømmer hinandens præstationer, for hvilket Ditlev E. Brodersen i 2017 modtog ST Education Award.

I de senere år har Ditlev E. Brodersen specielt fokuseret på udvikling af undervisningen i strukturbiologi med henblik på at give de studerende ved Aarhus Universitet indblik i de fundamentale mekanismer, som han forsker i.

I 2017 modtog Ditlev E. Brodersen Novo Nordisk Fondens Ascending Investigator-bevilling på 10 mio. kr. som anerkendelse af hans store indsats inden for forskning i strukturel mikrobiologi. Fra 2017-2020 var Ditlev E. Brodersen tillige gæsteprofessor ved Parma Universitet i Italien, hvor han har bidraget til internationalisering af ph.d.-programmet.

Ditlev E. Brodersen er 49 år, er gift med Mie Lindeman Olsen, der er lektor og underviser i biologi, kemi og bioteknologi ved Marselisborg Gymnasium, og sammen har de tre børn.

Nøgleord

Kontakter

Ditlev E. Brodersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
tlf. 21669001, email deb@mbg.au.dk

Billeder

Ditlev Egeskov Brodersen (foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet)
Ditlev Egeskov Brodersen (foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet)
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Strukturbestemmelse af glycintransportøren GlyT1 viser nye veje i udvikling af psykiatriske lægemidler4.3.2021 12:08:47 CET | Pressemeddelelse

Glycin kan stimulere eller hæmme neuroner i hjernen og derved kontrollere komplekse funktioner. Med afdækning af den tredimensionelle struktur af glycin-transportøren GlyT1 er et internationalt forskerhold nu kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Disse resultater, der er offentliggjort i Nature, åbner muligheder for at finde effektive lægemidler, der hæmmer GlyT1-funktionen, hvilket kan få stor betydning for behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum