Discountkæde fortsætter sin ekspansion i Danmark: Lidl køber yderligere ti butikker
11.9.2023 06:30:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl styrker nu sin tilstedeværelse yderligere i Danmark. I februar købte discountkæden fire Aldi-butikker og flere ejendomsprojekter. Nu annoncerer Lidl købet af yderligere ti butikker. Med udvidelsen er Lidl nu oppe på 154 butikker på tværs af Danmark.

Dagligvarekæden Lidl har gennemført opkøbet af ti tidligere Aldi-butikker gennem Rema 1000. På ti af adresserne vil Lidl åbne nye dagligvarebutikker den kommende tid. De nye butikker er beliggende i Slagelse, Stege, Væggerløse, Bjerringbro, Brande, Esbjerg, Hirtshals, Holstebro, Viborg og Aabybro.
"Vi satte os et ambitiøst mål om at nå 150 butikker i det nuværende forretningsår. Med disse ti nye lokationer når vi nu op på 154 butikker. Det er en ekspansion uden sidestykke i Lidl Danmarks historie. En udvikling vi er meget stolte af. Alle nuværende butiksmedarbejdere fra de pågældende Aldi-butikker får tilbudt ansættelse i Lidl, og vi glæder os til at tage imod både nye medarbejdere og ikke mindst vores kunder i de pågældende byer," siger Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl Danmark.
Nye byer på Lidl-landkortet
Aftalen skal på grund af sit omfang godkendes af konkurrencestyrelsen. Når de juridiske aspekter af handlen er på plads, begynder ombygningen af butikkerne, så de lynhurtigt kommer til at fremstå som rendyrkede Lidl-butikker.
"Flere af de nye butikker er i byer, hvor vi hidtil ikke har haft tilstedeværelse. Vi ser det derfor som en god mulighed for at etablere os i nye områder. Det er fantastisk, at vi nu kan tilføje endnu flere nåle på Danmarkskortet og derved nå ud til endnu flere danskere. Så snart det er muligt, går vi i gang med ombygningen af de nye butikker, og i den forbindelse er vi også åbne for ansøgninger, da vi altid er på udkig efter dygtige kollegaer," fortæller Mads T. Nielsen, udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl.
I maj annoncerede dagligvarekæden, at man udfaser al salg af tobak inden udgangen af 2028. Som et led i dette vil alle nye Lidl-butikker ikke have tobak på hylderne – det gælder derfor naturligvis også på de ti nye adresser.
Fakta:
Disse butikker bliver omdannet til Lidl dagligvarebutikker:
Ndr. Ringgade 24, 4200 Slagelse
Vasen 2, 4780 Stege
Stovby Ringvej 5B, 4873 Væggerløse
Torvegade 5‐9, 8850 Bjerringbro
Chr. Bergs Vej 2, 7330 Brande
Tarphagevej 11, 6710 Esbjerg V
Doggerbanke1/Nørregade 18, 9850 Hirtshals
Vester Skolevej 2, 7500 Holstebro
Vestergade 2, 9440 Aabybro
Viborg, Koldingvej 61‐69
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
Vigtig kundeinformation24.7.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frossen, Økologisk Bærmix 300 g. af mærket Freshona med udløbsdato d. 02.03.2028 tilbagekaldes grundet risiko for norovirus.
Lidl slår konkurrenter med laveste priser for 3. måned i træk18.7.2026 07:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Mens flere andre dagligvarekæder har hævet priserne, står Lidl fast på deres faste lave priser. Dermed har Lidl scoret et hattrick hos Madprisluppen, hvor de er billigst for tredje måned i træk.
Lidl Danmarks Dubai-is er alligevel ikke omfattet af tilbagekaldelse14.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl sendte i går en pressemeddelelse ud om, at kæden tilbagekaldte 1001 Delights Dubai Style Pistacie- og chokoladeis på 500 ml på grund af en risiko for udeklarerede cashewnødder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum