
Digitale lukkedage er udskudt

Det nye Digital Post fra offentlige myndigheder, som var planlagt til at gå i luften den 30. november 2021, udsættes til første kvartal af 2022.
Dermed vil man uændret kunne sende og modtage Digital Post til og fra bl.a. Halsnæs Kommune i e-boks, på borger.dk og Virk - også hen over weekenden i uge 47, hvor der ellers var planlagt lukkedage i forbindelsen med overgangen til den nye platform.
Digitaliseringsstyrelsen har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at udskyde lanceringen af den nye Digital Post, så kommunikationen mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder ikke forstyrres i en tid, hvor det bl.a. kan være relevant for myndighederne at sende coronarelateret Digital Post ud til borgerne.
Overgangen til en ny Digital Post sker, fordi det offentlige overtager al myndighedspost fra E-boks. Fremover vil borgere og virksomheder kunne tilgå deres Digitale Post på borger.dk, virk.dk, en ny Digital Post-app og apps fra hhv. E-boks og Mit.dk.
Digitaliseringsstyrelsen vil på et senere tidspunkt melde en ny tidsplan ud for, hvornår overflytningen sker.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.