Digitale karikaturer på biblioteket
4.1.2022 10:48:59 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Adam Dyngvold startede sin kunstneriske karriere for 10 år siden. En gammel efterskolekammerat kontaktede ham, efter at han havde set en af Adam Dyngvolds ”speed drawings” på YouTube. Han mente, at han kunne hjælpe ham til at blive en dygtig tatovør.
- Timingen var helt perfekt, da der var nedskæringer på mit daværende arbejde. Jeg sagde derfor ja tak, fortæller Adam Dyngvold, som kom til at tilbringe de næste otte år i branchen. Da han stoppede som tatovør, vidste han ikke, hvad han ville videre med, kun, at det skulle være noget kreativt.
I sin fritid begyndte han at studere anatomi og karikatur. Og de karikaturer, han malede, lagde han op på en Instagram profil under navnet @avolarts.
Eksplosion på Instagram
- Efter, at jeg havde øvet mig lidt, malede jeg den canadiske YouTuber Ricky Berwick. Han så det på min Instagram og kontaktede mig, fordi han gerne ville have det op at hænge på sin væg. Jeg blev meget begejstret og sendte straks billedet afsted mod Canada. Han kvitterede med at lave en ”unboxing video”. Det resulterede i, at min indbakke på Instagram var ved at eksplodere med henvendelser fra folk, der selv ville have lavet en karikatur, siger Adam Dyngvold, som nu er ved at sætte en webshop op med de digitale karikaturer.
Se mere på Instagram: @avolarts
Udstillingen på Glumsø Bibliotek kan ses i bibliotekets åbningstid.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Fejr nordisk litteratur til Skumringstime på Næstved Bibliotek20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 9. november 2026 kl. 19.00-20.30 afholder Foreningen Norden og Næstved Bibliotek traditionen tro højtlæsningsarrangementet Skumringstime. På den anden mandag i november, når solen går på hæld og efterårsmørket sænker sig, er det nemlig tid for en fælles læseoplevelse.
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
Få tips til grønnere børnemad til foredrag med kok Christian Schødts13.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, hvor madfar, TV-kok, forfatter og ernæringsassistent Christian Schødts deler ud af gode råd til, hvordan vi skaber madglæde hos børn – én bid ad gangen.
Oplev spændende dokumentarfilm om Huavefolket og vindmølleparker i Mexico12.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 19:30 - 20:45 viser Bio Næstved og Næstved Bibliotek dokumentarfilmen "Wind Wind" om vindmølleparker og oprindelige folk i Mexico. Efter filmen er der foredrag ved instruktør Niels Boel om klimaforandringerne i Latinamerika og debat om vindmølleparker, herunder Vestas og hensynet til lokale befolkninger.
Gratis foredrag om angstens mekanismer12.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 28. oktober kl. 19:00 – 21:30 inviterer Psykinfo – Kompetencecenter for Recovery til gratis foredrag om angstens mekanismer i Salen på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
