Digital fotografering af mad kan få os til at spise sundere

Har du nogensinde taget et billede af din mad og delt det med følgere, venner og familie?

På Instagram og i vores direkte digitale kommunikation med hinanden bliver det stadig mere populært at deltage aktivt i at skabe opslag om mad - i stedet for blot at se passivt til.

Et bombardement af appetitvækkende madbilleder - også kendt som #foodporn - er derfor blevet en vigtig del af vores digitale madoplevelse. Man kan derfor undre sig over, om dette fænomen påvirker vores faktiske spiseadfærd, og i så fald, hvordan?

Dette er baggrunden for en ny litteraturundersøgelse fra forskere fra Aarhus Universitet:

- Vi har den opfattelse, at aktiv deltagelse i madfotografering sammen med en selektiv anvendelse af madrelaterede digitale medier kan bidrage til en sund kropsvægt og forbedret madglæde, siger ph.d.-studerende Tjark Andersen fra forskningsgruppen Fødekvalitet, Perception og Samfund på Institut for Fødevarer.

At se madbilleder påvirker appetitten

Den omfattende undersøgelse konkluderer, at det at se på madbilleder kan fremkalde psykologiske reaktioner, der svarer til at se mad i virkeligheden. Mens et par madbilleder kan stimulere appetitten, så kan mange billeder medføre mæthedsfølelse. Mætheden er dog begrænset til den specifikke sensoriske oplevelse, som det drejer sig om: det at se billeder af salte snacks kan reducere lysten til pomfritter uden at reducere lysten til småkager eller slik.

Disse effekter på vores mæthed har potentiale til at påvirke vores spiseadfærd på en positiv måde, hvis de bruges hensigtsmæssigt. Effekterne afhænger dog af vores (spontane) mentale simulering af at spise den afbildede mad, og forskelle i billedkomposition kan gøre en væsentlig forskel for, hvor omfangsrig den mentale simulering er, og hvor let den finder sted:

- Der er mange vigtige elementer i kompositionen. For eksempel har forskning vist, at afbildede sociale signaler modulerer interaktionen mellem det at se billeder af mad og vores spiseadfærd. At se billeder af andre, der spiser usunde fødevarer kan øge den sociale accept - og dette kan fremme usund spiseadfærd, siger Tjark Andersen.

Madfotografering påvirker opmærksomhed og glæde

Fotografering øger generelt vores engagement i og nydelsen af ​​oplevelser, ifølge forskning fra undersøgelsen, og det har tendens til at forstærke værdien af ​​oplevelser, hvilket gør positive oplevelser mere positive og negative oplevelser mere negative.

Det er selve hensigten at fotografere, der retter vores opmærksomhed mod værdifulde visuelle aspekter af en oplevelse, og at engagere sig i madfotografering kan derfor både øge spiserens opmærksomhed på maden og forstærke fornøjelsen ved at spise.

- Denne effekt synes også at afhænge af formålet med indtagelsen, for eksempel om folk i det mindste implicit spiser for fornøjelsen eller for deres helbreds skyld. Som enhver anden adfærd er spisning målrettet. Først når måltidet er i overensstemmelse med formålet med indtagelsen af fødevarer, fører fotografering til øget nydelse, siger Tjark Andersen.

Desuden bør fødevarefotografering ikke forstyrre spiseoplevelsen, og billedredigering og upload bør vente indtil efter måltidet, ifølge forskningen.

- Baseret på denne litteraturgennemgang antager vi, at folk ved at gøre sig den ulejlighed at tage et billede af maden vil føle sig mere ansvarlige for deres valg af mad, hvilket fører til større umiddelbar tilfredshed og sundere spiseadfærd over tid, siger Adjunkt Qian Janice Wang, som har været videnskabelig hovedvejleder på litteraturgennemgangen.

Og det er ikke den eneste mulige fordel:

- Den øgede opmærksomhed, der kommer af at fotografere, kan forbedre hukommelsen - et vigtigt aspekt i forhold til at styre kropsvægten på længere sigt. I den forbindelse ser vi det som kritisk at gennemgå billeder af tidligere måltider forud for et nyt måltid, tilføjer Tjark Andersen.

Deling af madbilleder skal udforskes nærmere

Mens fænomenerne at se og skabe madbilleder underbygges af forskning, så er den spiseadfærdsmæssige effekt af at dele billederne endnu ikke undersøgt direkte:

- Vi kan kun gisne om, hvordan det at dele madbilleder på de sociale medier kan påvirke vores spiseadfærd. Eksisterende forskning inden for bordfællesskab og mere bredt socialpsykologi antyder, at deling af madbilleder kan have en negativ indflydelse på vores valg af mad og spiseglæde. Et eksempel er i forhold til spiseforstyrrelser, hvor folk kan få social støtte fra ligesindede, men samtidig kan de sociale medier forstærke den naturlige tendens til social sammenligning, så det at fremstille sig selv gunstigt kan blive vigtigere end det tilsigtede formål med at støtte bedring, siger Derek V. Byrne, der er leder af forskningsgruppen Fødekvalitet, Perception og Samfund:

- Desuden har forskning vist, hvordan alene hensigten at tage fotos til deling kan reducere nydelsen af en oplevelse sammenlignet med at tage fotos til personligt brug, da det kan gøre folk selvbevidste snarere end at give dem nydelse, men der er behov for yderligere forskning for at undersøge virkningerne af deling af madbilleder.