Debatindlæg af Lars Gaardhøj, 2. næstformand for Danske Regioner, bragt i DigiTech d. 16. maj

Hvad fejler patienten? Kan en bestemt diagnose udelukkes? Døgnet rundt håndterer regionernes over 500 it-systemer inden for diagnostik over en million prøver og analyser, så vi på hospitalerne kan udrede og behandle patienterne. Dem er der mange af, da omkring tre millioner mennesker hvert år er i kontakt med hospitalsvæsenet. Teknologien er i en rivende udvikling. Genetik bevæger sig mod at bliver hjørnestenen i personlig medicin, kunstig intelligens benyttes i stigende grad til billeddiagnostik og journaldata organiseres oftere visuelt og auditivt. Her vil regionerne gerne gå forrest for at øge effektiviteten, sikre kvaliteten og tilbyde patienterne den bedste udredning og behandling.

Vi skal handle nu, hvis sundhedsvæsenet skal stå stærkt i årene frem.

For at se dette indhold fra www.regioner.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

FLERE HESTEKRÆFTER TIL UDVIKLING

Problemet er, at over 60 procent af regionernes nuværende it-systemer inden for diagnostik er over 10 år gamle. 14 procent er er mere end 20 år gamle. Den kliniske bedømmelse ligger på lige under 3, hvor 5 er bedst og 1 er ringest, og over tid vil den kliniske understøttelse – altså hvor godt it-systemerne klarer sine opgaver med at diagnosticere, blive mindre. Det viser en kortlægning af 78 udvalgte systemer på området.

Vi får aldrig udviklingen af vores it-systemer til diagnosticering op i galop, hvis det går to skridt tilbage for hvert skridt frem. Der er brug for investeringer til at forny gamle systemer og udvikle nye. Og for at styrke samarbejdet på tværs i regionerne og med eksterne parter om de nye løsninger. Det skal ske i tæt samarbejde med de private leverandører, hvor vi vil bruge deres mange hestekræfter indenfor udvikling.

KUNSTIG INTELLIGENS FINDER BRYSTKRÆFT

Hvilken forskel kan ny teknologi gøre? Et konkret eksempel fra regionerne: IA-Mammo-projektet fra Region Hovedstaden har siden november 2021 brugt kunstig intelligens inden for screening for brystkræft til at aflaste medarbejdere og styrke behandlingen. Før blev alle screeningsbilleder vurderet af to speciallæger. Nu erstattes den ene af kunstig intelligens for gruppen af kvinder, hvor sandsynligheden for kræft er lav. Kunstig intelligens står altså ikke alene.

Algoritmen undersøgte over 15.000 kvinder for brystkræft i projektets tre første måneder.

De første resultater er lovende. For teknologien aflaster speciallæger for ca. 30 procent af deres arbejde med at analysere røntgenbilleder, mens kvinder kan få hurtigere svar på deres scanning for brystkræft, hvilket har betydning for rettidig behandling. Med til historien hører også, at brystkræftområdet i flere år har haft mangel på medarbejdere, ikke mindst speciallæger, som vurderer røntgenbilleder.

DIGITALISERING ER EN ARBEJDSHEST

Den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge betyder, at der kommer flere patienter og færre medarbejdere. Også derfor bør vi satse på digitalisering – fx inden for diagnosticering – til at være sundhedsvæsenets arbejdshest. Investeringerne skal resultere i hurtigere diagnostik med brug af færre hænder. Sådan som det fx er tilfældet, når kunstig intelligens assisterer med billeddiagnostik. Med et kraftfoder af massive investeringer i innovative løsninger, kan sundhedsvæsenet klare forhindringerne og springe sikkert ind i fremtiden.