DI: Virkeligheden har ramt Finansministeriet
31.8.2022 13:02:57 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Regeringen har onsdag fremlagt et forslag til finanslov. På grund af den høje inflation og meget gang i hjulene, er det en stram finanslov, som finansminister Nicolai Wammen har præsenteret.
- Vi er helt enige i behovet for en stram finanslov. Vi står i en situation med høj inflation, hvor næsten hele råderummet er afsat, og der er krig i Europa, forsyningskrise, energikrise og klimaforandringer, og det hele vil fortsat presse dansk økonomi, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).
- Derfor ærgrer det mig også, at finanslovsforslaget er blottet for initiativer, der skaffer arbejdskraft og øger velstanden fremadrettet. Der bliver ikke foretaget de nødvendige prioriteringer, så derfor er der ikke i nærheden af nok økonomi og arbejdskraft til alt det, vi gerne vil.
Prioriter investeringer og effektiviser offentlig sektor
På grund af inflationen er der i årets finanslov afsat cirka to mia. kr. til særlig inflationshjælp.
- Det er helt afgørende, at inflationshjælpen er finansieret. Vi har ikke brug for tiltag, der skubber yderligere til inflationen. Det vi har brug for er tiltag, der giver varig velstand og råderum og styrker konkurrenceevnen, så vi har råd til at investere i at gøre Danmark grønnere og dygtigere i fremtiden, siger Lars Sandahl Sørensen.
Regeringen strammer op på de offentlige investeringer, mens der i 2023 fortsat ventes at være 28.000 flere offentligt ansatte end i 2019.
- De mange ekstra offentligt ansatte presser de offentlige budgetter og den samlede mangel på arbejdskraft. Her burde man prioritere investeringer frem for forbrug og i stedet effektivisere den offentlige sektor, siger Lars Sandahl Sørensen.
Stilstand i reformer
Han peger på, at der i de sidste to valgperioder stort set har været stilstand i reformer, der giver varige løft i beskæftigelsen og velstanden, og det gør ondt nu.
- Virkeligheden har ramt finansministeriet, og der er ikke mulighed for at dele gaver ud. Effekterne af de store reformer, som blev gennemført for 10-15 år siden er ved at ebbe ud, forklarer Lars Sandahl Sørensen.
- Derfor går det heller ikke med en tredje valgperiode i træk uden reformer, hvis vi fortsat har ambitioner om en grøn omstilling, digitalisering af Danmark, konkurrencedygtige virksomheder og udvikling af velfærdssamfundet.
Se hele regeringens finanslovsudspil her.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt Nis Peder Kolby på tlf. 4032 3400.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan styrke fagligheden i uddannelsessystemet. Målet er både bedre læring og en generation, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


