DI: Vi taber alle, når færre unge vælger en erhvervsuddannelse
17.4.2023 12:28:42 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

I 2023 har 19,4 pct. af de unge valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, hvilket er et fald på 0,6 pct. i forhold til 2022. Det er dybt bekymrende, at det stadig ikke er lykkedes at vende udviklingen.
De nye tal understreger derfor behovet for at styrke erhvervsuddannelserne yderligere, så elever på alle skoler møder tidssvarende udstyr, øget digitalisering og undervisere i topklasse.
- Når vi opfordrer de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så skal kvaliteten også være i orden. Det kræver, at der investeres markant i uddannelserne, så vores faglærte kan følge med den grønne og digitale udvikling, som konstant er i bevægelse. Det skylder vi både virksomhederne, de unge og samfundet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Udover de ekstra investeringer skal erhvervsuddannelserne bredere ud i samfundet, så de automatisk bliver introduceret til en større målgruppe. En analyse viser, at der i Danmark frem mod 2030 vil blive brug for i alt 116.000 flere årsværk i industrien, hvis vi skal reducere CO2-udslippet med 70 procent i samme periode. Halvdelen af dem forventes at være faglærte.
- Vi har brug for et opgør med automatreaktionen i vores samfund, som drejer de unge væk fra vores erhvervsfaglige uddannelser. Derfor er vi nødt til at gentænke, hvordan vi introducerer til fag og brancher – ikke bare i folkeskolen, men også i gymnasierne. Derfor har DI foreslået forsøg med nye studieretninger på gymnasierne, hvor undervisning i klasselokalet går hånd i hånd med praktiske forløb på erhvervsskolerne. For vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis vi mangler tusindvis af faglærte til at bygge fremtidens vindmøller og alt det andet, som den grønne omstilling kræver, siger Lars Sandahl Sørensen.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


