DI: Vi taber alle, når færre unge vælger en erhvervsuddannelse

I 2023 har 19,4 pct. af de unge valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, hvilket er et fald på 0,6 pct. i forhold til 2022. Det er dybt bekymrende, at det stadig ikke er lykkedes at vende udviklingen.

De nye tal understreger derfor behovet for at styrke erhvervsuddannelserne yderligere, så elever på alle skoler møder tidssvarende udstyr, øget digitalisering og undervisere i topklasse.

• Når vi opfordrer de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så skal kvaliteten også være i orden. Det kræver, at der investeres markant i uddannelserne, så vores faglærte kan følge med den grønne og digitale udvikling, som konstant er i bevægelse. Det skylder vi både virksomhederne, de unge og samfundet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Udover de ekstra investeringer skal erhvervsuddannelserne bredere ud i samfundet, så de automatisk bliver introduceret til en større målgruppe. En analyse viser, at der i Danmark frem mod 2030 vil blive brug for i alt 116.000 flere årsværk i industrien, hvis vi skal reducere CO2-udslippet med 70 procent i samme periode. Halvdelen af dem forventes at være faglærte.

• Vi har brug for et opgør med automatreaktionen i vores samfund, som drejer de unge væk fra vores erhvervsfaglige uddannelser. Derfor er vi nødt til at gentænke, hvordan vi introducerer til fag og brancher – ikke bare i folkeskolen, men også i gymnasierne. Derfor har DI foreslået forsøg med nye studieretninger på gymnasierne, hvor undervisning i klasselokalet går hånd i hånd med praktiske forløb på erhvervsskolerne. For vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis vi mangler tusindvis af faglærte til at bygge fremtidens vindmøller og alt det andet, som den grønne omstilling kræver, siger Lars Sandahl Sørensen.