DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt
4.3.2026 13:39:09 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt sit industripolitiske udspil Industrial Accelerator Act (IAA), der skal styrke EU’s industrielle kapacitet, økonomiske sikkerhed og strategiske autonomi i en mere usikker geopolitisk virkelighed.
Udspillet lægger op til at tage en række nye industripolitiske værktøjer i brug, blandt andet bindende “køb europæisk”-krav i offentlige udbud og centrale støtteordninger i udvalgte strategiske sektorer.
Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i Dansk Industri, siger:
- Europas velstand bygger på frihandel og åbne markeder, og det skal den fortsat gøre. Men vi må samtidig sikre, at Europa ikke bliver sårbar over for afhængighed af kritiske råvarer og teknologier udefra. Det er en rigtig svær balance, som Kommissionen faktisk rammer nogenlunde i dagens udspil.
- Europa skal være åbent, men ikke naivt. Den nye geopolitiske virkelighed stiller nye krav til, at Europa kan mere selv og tager nye industripolitiske redskaber i brug for at hjælpe og udvikle samfundsvigtige sektorer og samtidig bidrage til den grønne omstilling og opfyldelse af vores klimapolitiske mål. Det er dog helt afgørende, at Buy European-krav ikke bliver til nye byrder og omkostninger som virksomhederne i forvejen kæmper med.
- Det gælder strategiske industrielle teknologier og materialer i den grønne omstilling, herunder produktion af net‑zero‑teknologier samt energiintensive materialer som stål og aluminium eller opbygning af en genanvendelsesindustri, hvor der er behov for at styrke europæisk produktion, energisikkerhed og langsigtet konkurrencekraft.
- Vi foretrækker fri og lige konkurrence, men når andre lande ikke spiller efter de samme regler, kommer vi ikke uden om industripolitiske redskaber som statsstøtte og at favorisere europæiske indkøb. Vi skal gøre det klogt, og kun bruge disse redskaber, når det er strategisk afgørende for Europas fremtid.
- Det er samtidig helt centralt, at Kommissionens nye forslag ikke ender med at læsse endnu flere administrative byrder over på europæiske virksomheder, som i forvejen er hårdt belastet.
- Det er afgørende, at Europa ikke glider ind i en protektionistisk spiral. Vores økonomi er dybt forbundet med globale værdikæder, og lukker vi os for meget, risikerer vi at skade os selv.
- Og så må vi ikke glemme, at den største styrkelse af Europas konkurrenceevne fortsat ligger i at rydde op i vores egne benspænd: for meget regulering, langsomme processer og barrierer i det indre marked. Når det kommer til stykket, er det nok her vi bedst kan give Europas konkurrencekraft et markant løft.
- Det er vigtigt, at virksomhederne fortsat har adgang til globale værdikæder, og at Buy European-krav fastlægges så de ikke er strid med EU’s handelsaftaler. DI foreslår derfor en ”buy-friendly”-tilgang, hvor kriteriet om at købe europæisk ligeledes dækker over en række lande, EU har frihandelsaftaler med, f.eks. Japan, Sydkorea og Canada.
- EU’s medlemslande har allerede indført regler for screening af udenlandske investeringer, som kan være til fare for national sikkerhed og orden. Hvis der nu kommer et yderligere krav rettet mod udenlandske investeringer, vil der være tale om unødig dobbeltregulering, som alene medfører flere administrative byrder.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
DI om 2035-plan: Fremtiden skal ikke betales af højere skatter24.2.2026 10:20:07 CET | Pressemeddelelse
Der er gode elementer i regeringens 2035-plan, men der mangler desværre fokus på, hvor pengene til fremtidens vækst og velfærd skal komme fra, lyder det fra Dansk Industri, der kritiserer, at flere partier i stedet vil hæve skatterne.
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum