DI: Skuffende mangel på international arbejdskraft i politisk aftale
21.1.2022 20:28:48 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Regeringen, SF, Radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om ”Danmark kan mere 1”. Aftalen øger arbejdsudbuddet, men der er ikke noget forlig om international arbejdskraft endnu. Det vækker stor skuffelse i Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).
- Vi har i erhvervslivet brug for dygtige medarbejdere – også fra udlandet. De er et væsentligt bidrag til at besætte alle de ledige stillinger, der generelt er samfund og virksomhederne lige nu. Vi ved, at der har været forhandlinger om at sænke beløbsgrænsen, og derfor er det en kæmpe skuffelse, at det ikke er lykkedes at nå til enighed, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
- Det er også skuffende, det ikke har været muligt at få lavet en bred politisk aftale om så vigtigt et emne for samfundet. Det er et samfundsmæssigt problem, som vi alle har en forpligtelse til at bidrage til at gøre noget ved.
Han er tilfreds med, at aftalen blandt andet indeholder en lavere dimittendsats, højere fribeløb for studerende, en delvis afskaffelse af grøn check og bedre økonomi for pensionister, der vil arbejde mere.
- Den gode nyhed er, at dagens aftale sikrer virksomhederne flere medarbejdere. Den dårlige er, at det slet ikke er nok, og effekterne af aftalerne ser vi først i løbet af et par år. Det er et skridt på vejen, men vi skal videre, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kalder på en 2’er og en 3’er
Aftalen giver cirka 1.500 ekstra sæt hænder i 2030, når hullet efter Arne-pensionen er lukket.
- Det er brandærgerligt, at det ikke er lykkes for regeringen og Folketinget at blive enige om endnu flere tiltag, der skaffer arbejdskraft. Jeg havde håbet på en mere ambitiøs aftale, der yderligere motiverer danskerne til at være en del af arbejdsmarkedet og arbejde lidt mere.
- Derfor er det godt, at dette kun er ”Danmark kan mere 1”, for der er behov for både en 2’er og en 3’er også. I min verden kan dette kun være et første skridt i at få mere arbejdskraft, fortæller Lars Sandahl Sørensen.
I DI har man kæmpet hårdt for at et fradrag for udgifter til forskning og udvikling (FoU) på 130 pct. skulle blive permanent, og det er trods alt en sejr.
- Jeg glæder mig over, at FoU-fradraget permanentgøres, og at grænsen for beskæftigelsesfradraget hæves. Nå det er sagt, så har politikerne besluttet, at de to tiltag afhænger af, at der spares andre steder på erhvervsområdet. Den usikkerhed om finansieringen havde vi gerne været foruden, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
