DI: Regeringens robotstrategi kan løfte dansk erhvervsliv
24.2.2020 12:25:03 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Det skal ikke være Hollywood, men Danmark der er kendt for robotter. Derfor er regeringens strategi vigtig for at styrke Danmark som et land, hvor vi bygger og bruger verdens bedste robotter, siger chef for digitaliseringspolitik i DI, Christian Hannibal.
Regeringen vil med den nye strategi øge udviklingen og anvendelsen af robotter blandt andet til gavn for den grønne omstilling. Strategien vil på 11 konkrete områder søge at skabe gode rammer for udvikling og brug af robotter i Danmark. Blandt andet fokuserer strategien på at skabe gode uddannelses-, forsknings-, og innovationspolitiske rammer for robotteknologi i Danmark.
- Det er godt, at regeringen lægger en strategi for at fremme udvikling og anvendelse af robotter i Danmark. Det bakker vi op om i DI, f.eks. gennem vores egen flerårige indsats ”Tech der tæller”, hvor vi blandt andet vil inspirere virksomhederne til at øge anvendelsen af robotter, siger Christian Hannibal.
Danske robotvirksomheder og universiteter har en international styrkeposition i forhold til at udvikle den særlige form for robotter, der arbejder tæt sammen med mennesker - kollaborative robotter. På få år er det lykkedes robotindustrien at vokse betydeligt og udvikle sig til lidt af eksporteventyr. Samtidig viser strategien, at der er flere danske virksomheder, der for alvor kunne tage teknologien til sig.
- Vi skal have flere virksomheder til at investere i deres første eller næste robot, så de kan være med til at styrke produktiviteten, forhindre nedslidning og øge kvaliteten og understøtte den grønne omstilling, siger Christian Hannibal.
Danske industrivirksomheder har førertrøjen på med anvendelse af robotter i Europa, men nabolande som Sverige og Finland ligger næsten på niveau. Indtil nu har det dog været de større danske industrivirksomheder, der har drevet udviklingen inden for brugen af robotter.
- Den nationale robotstrategi viser ganske fint bredden i potentialer for robotter. Hvis vi skal beholde en førerposition på robotområdet, så skal vi få teknologien ud i den offentlige sektor og ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Det kræver visioner og investeringsvilje, siger Christian Hannibal.
DI vil nu bidrage til at føre regeringens visioner ud i livet og gøre Danmark til verdens bedste robotland blandt andet ved at nedsætte en robottaskforce. Her skal nogle af landets robotvirksomheder komme med deres bud på, hvordan potentialet for robotterne kan foldes endnu mere ud.
Robottaskforcen, der består ledere fra bl.a. af robotproducenter, rådgivere og systemintegratorer, samles første gang onsdag den 15. april i Industriens Hus.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos chef for digitaliseringspolitik Christian Hannibal, tlf. 2064 4872, e-mail chhn@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

