DI: Regeringen sender problematisk millionregning til erhvervslivet i en krisetid
8.9.2022 14:24:32 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Energipriserne er eksploderet på rekordtid, og det samme er usikkerheden i erhvervslivet. Spørgsmålet om, hvornår energiforsyningen kan lukkes har for længst meldt sin ankomst. DI bakker op om energibesparelser i det offentlige, private og i husholdningerne, og mener, at alle skal bidrage til at sikre forsyningssituationen. Men mens der skal skrues ned, vil regeringen samtidig indføre ny økonomisk regulering, der giver et i forvejen hårdt ramt erhvervsliv en ekstraregning på 313 mio. kr.
Reguleringen har alene til formål at give den statslige virksomhed Energinet mulighed for at opbygge en økonomisk opsparing til fremtidige investeringer. Timingen er meget dårlig, mener Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri. De høje energipriser vil nemlig i 2022 koste virksomhederne 41 mia. kr. ekstra.
- De høje energipriser kan i den grad mærkes i de danske husholdninger og i erhvervslivet. Virksomhederne står allerede først for at få lukket for deres energiforsyning, og derfor er det helt uhørt, at pålægge dem en ekstraregning på 313 mio. kr., der giver Energinet mulighed for at opbygge en økonomisk buffer og øge egenkapitalen. Og så indfører regeringen det lige midt i en krisetid. Det kommer på det absolut værst tænkelige tidspunkt, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
Den nye regulering blev vedtaget, da energipriserne var på et helt andet niveau end i dag – og DI mener, regeringen skal tage højde for, at ekstraregningen på den såkaldte transmissionstarif, der er en afgift på brugen af vores fælles el- og gasnet, på 313 mio. kr., kommer oveni de i forvejen historisk høje energipriser.
- Jeg har ikke mødt en eneste virksomhed, der ikke er interesseret i at spare på energien. Vi skal bruge vores energi smartere og klogere, og der skal derfor udrulles energieffektive løsninger i fart. Men det bliver vanskeligt, at investere i nye grønne teknologier, hvis der kommer en ekstraregning, som presser virksomhederne yderligere. Det er arbejdspladser, eksport, vækst og velstand, der er på spil. Og med reguleringen gambler vi med det, der holder gang i vores samfund, siger Emil Fannikke Kiær.
Selvom Energinet faktisk allerede har forsøgt at dække dele af ekstraregningen gennem de såkaldte flaskehalsindtægter, så er det langt fra nok, mener DI. Derfor opfordrer erhvervsorganisationen til, at den nye tarifreguleringen suspenderes og træder i kraft ét år senere. Derudover skal Forsyningstilsynet give godkendelse til, at Energinet kan dække en langt større andel af de nye tarifstigninger med flaksehalsindtægterne, snarere end at bruge dem til at opbygge deres egenkapital.
- Hvis ikke vi udskyder den her økonomiske regulering, der giver Energinet ret til at opkræve 313 mio. kr. fra industrien til ren og skær opsparing med mindst et år, risikerer vi at spænde ben for dansk erhvervsliv og for vores konkurrenceevne på en sådan måde, at nogle virksomheder risikerer at må lukke, siger Emil Fannikke Kiær.
Og for at sikre konkurrenceevnen er det helt afgørende, at staten holder hånden under de nødlidende energiselskaber med en garantiramme på mange milliarder kroner, og derved sikrer lige konkurrencevilkår med vores nabolande, Sverige og Finland.
- Sverige og Finland har allerede taget de nødvendige skridt imod et sikkert og stabilt skandinavisk energimarked. Vi må ikke stå i en situation, hvor garanterne for vores energi ikke kan opretholde deres produktion som følge af likviditetsproblemer. Likviditeten er nemlig også forudsætningen for, at vi også i en krisetid investerer massivt i grønne teknologier og den grønne omstilling, siger Emil Fannikke Kiær.
Følg os på:
Nøgleord
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
