DI-pris til Dybvad-virksomhed
DSI Freezing Solutions A/S modtager DI Vendsyssels Initiativpris 2020. Det er virksomhedens investering i et testcenter kombineret med et stærkt strategiarbejde og globalt fokus på bæredygtighed, der sikrer virksomheden, med base i Dybvad, prisen.

DSI Freezing Solutions A/S er blandt verdens førende producenter af pladefrysere og håndteringsudstyr. I november 2020 åbnede virksomheden et testcenter, som både cementerer deres rolle som videnscenter og flytter dem tættere på kunderne, som nu kan teste og udvikle deres processer og produkter i testcenteret.
- Initiativprisen går i år til en virksomhed, som formår at styrke relationen til kunderne og som formår at gøre data til en endnu større del af forretningen. Der genereres store mængder data ved testning af produkterne. Og kan man omsætte den data til smartere processer og bedre – eller billigere produkter, er det en win-win for alle, siger Richard Fynbo, der er formand for DI Vendsyssel.
Et andet område, der er med til at sikre DSI Freezing Solutions A/S årets Initiativpris, er virksomhedens strategiske oprustning. Mange virksomheder er afhængige af enkelte markeder, kunder eller leverandører og er dermed sårbare, når en krise rammer verdensmarkedet. Med DSI Freezing Solutions A/S’ nye strategi spreder virksomheden risikoen ved at fokusere bredere indenfor fødevarer og ved at rykke meget tættere på både nøglekunder og nøglemarkeder.
- Jeg tror, at vi vil se mange virksomheder, der ændrer salgs- og leverandørstrategier på bagkant af coronakrisen. Krisen har vist, hvor sårbare virksomheder kan være i forhold til enkelte markeder og segmenter. DSI Freezing Solutions A/S er et skoleeksempel på, hvordan en virksomhed kan arbejde med risikostyring – selv før en verdenskrise, siger Richard Fynbo.
Sidst men ikke mindst er der lagt vægt på virksomhedens arbejde med bæredygtighed; DSI Freezing Solutions A/S er involveret i flere udviklingsprojekter med fokus på verdensmålene. Et af projekterne foregår i Sydkorea, hvor et lokalt partnerskab har reduceret indfrysningstiden af madvarer til en fjerdedel.
- Indfrysningstiden er et af branchens vigtigste konkurrenceparametre. Den har stor betydning både for energiforbruget og for kvaliteten af fødevarerne, men også i forhold til produktionsprocesserne. Derfor er bæredygtige fryserløsninger en game changer for de lokale producenter på et marked, der samarbejder med en virksomhed som DSI Freezing Solutions, siger Richard Fynbo.
- Hos DSI Freezing Solutions udtaler CEO Lars Priess; Vi er utrolig stolte af at modtage DI’s Initiativpris. Vi ser det som en stor anerkendelse af vores arbejde både til hverdag og på et mere langsigtet strategisk plan. Vi har, gennem de sidste par år, gennemført betydelige forandringer, og det vil derfor også være på sin plads at takke vores medarbejdere for det bidrag, de har ydet og den omstillingsparathed, de har vist i processen”.
- Også på rådhuset vækker prisen glæde; Vi er stolte af, at DI Vendsyssels Initiativpris igen i år går til en virksomhed fra Frederikshavn Kommune. Det vidner om et erhvervsliv, som klarer sig godt på trods af de udfordringer, som vi alle lever med for tiden. DSI Freezing Solutions A/S er en international virksomhed, som kan måle sig med de allerbedste i verden inden for deres område. Jeg er stolt af, at vi har sådan en virksomhed i Frederikshavn Kommune, siger borgmester Birgit S. Hansen.
Fakta om Initiativpris 2020
Initiativprisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt mindre og mellemstore virksomheder i Danmark. Vinderen skal være en SMV-virksomhed med under 100 ansatte. Vinderen er en virksomhed, som kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere. Der findes 18 regionale prisvindere, som går videre til en landskonkurrence, hvor vinderen udpeges på SMV-dagen i marts 2021.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI Dennis Jensen tlf.: 2065 5202 eller deje@di.dk.
Billeder

Information om DI Vendsyssel
For yderligere information om DI Vendsyssel:
Chefkonsulent Dennis Jensen
Mail: deje@di.dk
Tlf. 3377 3896
Mobil: 2065 5202
Chefsekretær Lissen Svellov
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702
Følg pressemeddelelser fra DI Vendsyssel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vendsyssel
Næsten hver fjerde student i Nordjylland går i stå i uddannelsessystemet24.2.2021 07:34:17 CET | Pressemeddelelse
Der er alt for mange kvikke, unge mennesker, som falder fra undervejs i uddannelsessystemet. Næsten hver fjerde student i Nordjylland er ikke kommet videre i uddannelse efter to år, viser tal fra DI. Lad os vise dem vejen til en erhvervsuddannelse, lyder opfordringen fra Richard Fynbo, formand for DI Vendsyssel.
Ny DI-undersøgelse: Lunkent erhvervsklima i Vendsyssel30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
For 11. år i træk har Dansk Industri taget temperaturen på de danske kommuners lokale erhvervsklima. På årets rangliste over de mest erhvervsvenlige kommuner kravler Hjørring og Frederikshavn op af li-sten på en henholdsvis 35. plads og 20. plads. De lokale virksomheder i Brøndslev er til gengæld mindre tilfredse med den kommunale service, og kommunen rykker fra en 27. plads i 2019 til 63. pladsen i 2020.
Genvalg til bestyrelsen i DI Vendsyssel26.5.2020 10:55:17 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør Richard Fynbo fra Fynbo Foods A/S i Vrå fortsætter som formand for bestyrelsen. Bestyrelsesformand Christina Ørskov fra Orskov Yard A/S er ny næstformand. Den anden næstformandspost varetages af direktør Gitte Clausen Bruun fra JARNES A/S.
Digitale spinningcykler i genbrugsplast skaffer BODY BIKE initiativpris12.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis du nogensinde har siddet på en spinningcykel, er den med stor sandsynlighed produceret hos BODY BIKE International A/S i Frederikshavn. Ved at fokusere på nye digitale og bæredygtige løsninger, er BODY BIKE blevet en del af verdenseliten inden for produktion af spinningcykler. Derfor modtager BODY BIKE International A/S DI Vendsyssels initiativpris 2019.
Erhvervsvenlighed: Det går både op og ned i Frederikshavn9.9.2019 21:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune rykker ti pladser ned af listen i DI’s undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner. Frederikshavn havner i år som nummer 40 ud af de 93 kommuner, som deltager i undersøgelsen.
Smæk til Hjørring Kommune9.9.2019 21:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år var Hjørring Kommune den bedst placerede kommune i Vendsyssel i DI’s årlige un-dersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner. Men i år rykker kommunen 34 pladser tilbage til en placering som nummer 61. Det skyldes især, at virksomhedernes vurdering af det overordnede erhvervsklima er faldet. Kommunens nye ungestrategi bliver dog belønnet af virksomhederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum