Brønderslev Kommune falder markant i Lokal Erhvervsvenlighed

Del

Virksomhederne vurderer kommunen lavt inden for infrastruktur og energi og kommunal administration i Dansk Industris årlige undersøgelse.

Christian Mosevang, bestyrelsesleder i DI Vendsyssel og CEO hos Hosta Industries A/S i Hjallerup
Christian Mosevang, bestyrelsesleder i DI Vendsyssel og CEO hos Hosta Industries A/S i Hjallerup DI

Brønderslev Kommune falder i år 21 pladser i Dansk Industris (DI) måling af Lokal Erhvervsvenlighed og lander som nummer 43 blandt 91 kommuner. Det er en markant tilbagegang fra de sidste års topplaceringer blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner.
Tilbagegangen skyldes især lavere placeringer i hovedkategorierne Infrastruktur og Energi samt Kommunal Administration. I år ligger Brønderslev helt nede som nummer 78 i Infrastruktur og Energi og 81 i Kommunal Administration – et markant fald i forhold til tidligere år. Infrastruktur og Energi dækker bl.a. over virksomhedernes vurdering af vejnet, kollektiv trafik, energiinfrastruktur og mobildækning, mens Kommunal Administration omfatter fx byggesagsbehandling, sagsbehandlingstider og erhvervsarealer. Begge områder har stor betydning for virksomhedernes daglige drift og fremtidige vækstmuligheder.
– Resultaterne minder os om, at den stærke position ikke kan tages for givet. Vi skal fjerne de barrierer, virksomhederne møder – blandt andet gennem mere effektiv sagsbehandling og investeringer i de fysiske rammer, siger Christian Mosevang, bestyrelsesleder i DI Vendsyssel og CEO hos Hosta Industries A/S i Hjallerup.
Der er dog også områder, hvor Brønderslev fortsat står stærkt. I kategorien Overordnet Erhvervsvenlighed og Dialog ligger kommunen på en 19. plads, hvilket vidner om, at virksomhederne generelt oplever en god og konstruktiv dialog med kommunen. Kommunen fastholder også en stærk placering i kategorien Uddannelse og Arbejdskraft, hvilket især afspejler, at lokale virksomheder i højere grad end tidligere oplever et positivt samarbejde om at tiltrække og fastholde medarbejdere
– Brønderslev har i mange år været blandt Nordjyllands mest erhvervsvenlige kommuner. Selvom vi ser en tilbagegang i år, er der stadig et stærkt fundament at bygge videre på – nu handler det om at sætte ind og bruge det gode udgangspunkt til at komme tilbage i toppen, siger Christian Mosevang.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kontakter

Nis Peder Kolby, presserådgiver, tlf. 4032 3400, mail: nipk@di.dk Asger Enevoldsen, konsulent, tlf. 2843 2274, mail: asge@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI Vendsyssel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Vendsyssel

Brønderslev er stadig i top 20 på listen over landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed fastholder Brønderslev Kommune sin position i førerfeltet. Kommunen bevarer sin samlede placering som nummer 19 i 2024, hvilket vidner om et solidt og vedvarende fokus i kommunen på at skabe gode vilkår for de lokale virksomheder. - Brønderslev Kommune udmærker sig år efter år positivt. De seneste år har vi kunnet se, at virksomhedernes generelle tilfredshed kun er gået fremad, og det tror jeg er et resultat af, at man i kommunen tager aktivt ansvar for erhvervsudviklingen, siger Gitte Clausen Bruun, vicebestyrelsesleder i DI Vendsyssel, som selv driver virksomheden JARNES A/S i Brønderslev. Sammenligner man dette års resultater med resultaterne fra sidste år, er kommunen både gået frem og tilbage inden for centrale kategorier. Brønderslev Kommune opnået en betydelig fremgang inden for kategorien "Infrastruktur". Fra en placering som nummer 84 i 2023, er kommunen rykket frem til en 34. plads i 2024. Samtidig er kommu

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye