DI: Østjyske kommuner har stort potentiale for øget samarbejde med virksomhederne

Kommunerne i Østjylland er udfordrede af bl.a. mangel på arbejdskraft, skyhøje prisstigninger og behovet for grøn omstilling. Som et indspark til efterårets budgetforhandlinger har de østjyske kommunalpolitikere fået tilsendt et brev og en samling materiale fra DI, der skal inspirere til at øge samarbejdet med private virksomheder for at løse udfordringerne.
- De private virksomheder står klar til at tage ansvar og bidrage, når kommunerne er udfordrede. I Østjylland konkurrenceudsætter kommunerne i gennemsnit kun 24,7 pct. af de udbudsegnede opgaver, hvilket er et stykke fra de bedste kommuner i landet på 41,8 pct. Det frigiver både hænder og økonomi at lade virksomhederne byde ind på flere opgaver – eksempelvis vedligehold af veje og grønne områder eller rengøring – ligesom det kan forbedre kvaliteten af den service, man leverer til borgerne, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Ny teknologi kan frigive hænder i ældreplejen
I en rundspørge foretaget af DI erklærede 88 % af landets kommunalpolitikere sig enige i, at et styrket samarbejde med private virksomheder kan være med til at optimere og kvalitetsudvikle opgavevaretagelsen, hvilket vækker optimisme hos Jakob Scharff.
- Det er fantastisk, at kommunalpolitikerne anerkender gevinsterne ved offentlig-privat samarbejde – nu skal vi bare have omsat ambitionerne til handling. De private virksomheder kan blandt andet frigive tid og ressourcer hos velfærdens kernetropper gennem velfærdsteknologi. Via offentlig-privat samarbejde har Aabenraa Kommune eksempelvis taget en intelligent ble i brug på plejehjemmene, der har frigivet hænder til pleje og styrket livskvaliteten for borgerne, siger han.
Horsens Kommune viser vejen
DI’s opgørelse over de nye tal for offentlig-privat samarbejde viser, at der er store forskelle på, hvor ofte de østjyske kommuner inviterer virksomhederne til at bidrage. Mens Norddjurs Kommune konkurrencesatte 22,3 pct. af opgaverne i 2021, formåede Horsens Kommune at nå op på 28,1 pct. Der er derfor god mulighed for at søge inspiration hos nabokommunen, påpeger Jakob Scharff:
- Vi anbefaler, at man som kommunalpolitiker bruger budgetprocessen til at få foretaget en grundig gennemgang af, hvilke opgaver, der i dag ikke bliver løst i samarbejde med virksomheder – og her kan man med fordel skele til nabokommunens erfaringer.
Grøn omstilling
Den grønne omstilling er på dagsordenen i samtlige kommuner landet over, og med årlige indkøb i størrelsesordenen på mere end 100 mia. kr. har de gode muligheder for at bidrage til en bæredygtig udvikling i samarbejde med leverandørerne, mener DI.
- Kommunerne har enormt stærke indkøbsmuskler, og med dem følger et stort ansvar for den grønne omstilling. Vi anbefaler, at kommunerne udarbejder en implementeringsplan i forlængelse af indkøbspolitikken og sætter særligt fokus på indkøbsområder med høj CO2-udledning. Dansk Industri hilser de nye – og de genvalgte – østjyske byrådsmedlemmer velkomne og ser frem til et godt samarbejde, siger Jakob Scharff.
Dansk Industri måler omfanget af offentlig-privat samarbejde i kommunerne på baggrund af den såkaldte Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatoren måler forholdet mellem værdien af de driftsopgaver, der er konkurrenceudsat, over for den samlede mængde af udbudsegnede opgaver.
En samlet oversigt over kommunernes placering kan findes her.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt branchedirektør Jakob Scharff på tlf. 2112 9423
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Danmark blandt verdens førende på patenter – løfter eksporten med 105 mia. kr. om året23.12.2025 08:26:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt verdens ti førende lande målt på patentaktivitet i forhold til BNP. Det fremgår af den årlige opgørelse fra den globale organisation for rettigheder og varemærker, ”World Intellectual Property Organization” (WIPO). Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, at virksomhedernes investeringer i såkaldte immaterielle rettigheder, der omfatter patenter, varemærker og designs, løfter Danmarks eksport med hele 105 mia. kr. om året, hvor særligt en række af de største danske industrivirksomheder skiller sig positivt ud.
DI: Julehandlen topper i dag20.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver travlt i landets handelsgader og shoppingcentre i dag. Hver femte dansker køber nemlig først de sidste julegaver i denne weekend, viser DI-prognose.
DI: Danmark har brug for en ambitiøs cyberstrategi18.12.2025 13:11:40 CET | Pressemeddelelse
I dag startede de politiske forhandlinger om en ny national cyberstrategi, som bliver afgørende for Danmarks evne til at modstå hybride trusler i fremtiden. Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), efterlyser en ambitiøs strategi, der medfører et gearskifte i samarbejdet mellem det offentlige og private.
DI: Etablering af Statsadvokaten er et nybrud18.12.2025 11:41:00 CET | Pressemeddelelse
Staten og Poul Schmith/Kammeradvokaten har indgået en aftale, der gradvist konkurrenceudsætter juridisk rådgivning i staten. Dansk Industri mener, det er en balanceret og klog aftale.
3F, DI og Byggeriets Uddannelser lancerer ny indsats for trivsel og trygge lærepladser17.12.2025 12:09:45 CET | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal forebygge grænseoverskridende adfærd overfor lærlinge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

