DI - Dansk Industri

DI: Nyt grønt udspil fra EU skal fremtidssikre Europa

16.3.2023 13:54:38 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del
EU vil skrue markant op for produktionen af grønne teknologier, så Europa ikke bliver hægtet af i den benhårde globale konkurrence. Det har EU-Kommissionen i dag besluttet med udspillet Net Zero Industry Act, som også kan blive en gylden forretning for tusindvis af danske virksomheder, vurderer DI.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri

USA’s kæmpe klimapakke, Inflation Reduction Act, har I månedsvis forårsaget hovedbrud i EU og i medlemslandene. Med pakken kan virksomheder i USA få tildelt statsstøtte i form af subsidier og skattelettelser. Det skævvrider konkurrencen, hvilket EU vil undgå med udspillet Net Zero Industry Act.

EU har som målsætning, at mindst 40 pct. af EU’s årlige efterspørgsel efter grønne teknologier, skal produceres i EU. Derudover skal der ryddes op i bøvlede sagsbehandlingsprocesser, så det bliver nemmere for virksomheder at få grønne teknologier på markedet. Godkendelsestider skal forkortes, regulering skal være enklere og offentlige udbud skal fremover tage højde for CO2-udledninger.

- Det er på høje tid, at EU kommer med en plan, der sætter turbo på udviklingen og implementeringen af grønne løsninger i Europa. Det gælder for nye energiteknologier, som eksempelvis grøn brint, hydrogen og batterier, hvor EU risikerer at blive hægtet af i den globale konkurrence, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Med Net Zero Industry Act udspillet er EU stemplet ind i kampen for at fremtidssikre den grønne omstilling. Dog er der enkelte hår i suppen, og DI-direktøren ærgrer sig over, at EU overser banebrydende grønne teknologier som energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende for at vi kan nå vores klimamål.

- Jeg er uforstående over, at energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende i den grønne omstilling, ikke har en mere fremtrædende plads i udspillet. Der mangler ambitioner og en strategi på de her områder, hvis EU ikke skal sakke for langt bagud. Det er noget, vi fra DI’s side fortsat vil arbejde på at få med i de forhandlinger, der nu starter mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Det er helt utroligt vigtigt, at EU langt om længe tager et opgør med lange processer, sagsbehandlingstider og bøvlet adgang til finansiering af grønne teknologier. Vi skal gøre op med den slags benspænd, der ikke bare begrænser grønne virksomheders muligheder for vækst, men hele Europas grønne udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen.

EU-Kommissionen peger i sit udspil på en række andre strategiske grønne teknologier, der kan se frem til bedre vilkår, hvis de projekter, hvor teknologierne indgår, godkendes af EU. Det gælder eksempelvis batterier, solpaneler, vindmøller, varmepumper, elektrolyse og fangst- og lagring af CO2 i industrien. Alle områder, hvor danske virksomheder er de førende i verden.

- Det indre marked er Danmarks andet hjemmemarked, og hvis EU med udspillet kan blive et endnu større marked for grønne løsninger, så kan det i den grad blive en gylden forretning for danske virksomheder, der er førende inden for vedvarende energi, power-to-x og meget mere, siger Lars Sandahl Sørensen.  

Følg os på:

    

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri
Download

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Små virksomheder sakker bagud digitalt – store virksomheder driver it-boomet i 20263.2.2026 15:50:49 CET | Pressemeddelelse

Danske virksomheder forventer at skrue markant op for investeringerne i it og digital teknologi i 2026. Men udviklingen er skævt fordelt: De store virksomheder øger investeringerne, mens de små og mellemstore virksomheder tværtimod holder igen og risikerer at sakke yderligere bagud digitalt. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), som bygger på svar fra næsten 550 virksomheder.

HM Kongen til erhvervsfremstød i Litauen29.1.2026 11:53:34 CET | Pressemeddelelse

HM Kong Frederik deltog sammen med 18 danske virksomheder i dag på et erhvervsfremstød i Litauen, der samler danske og litauiske virksomheder, politikere og innovatorer. Sammen vil de skabe og udvikle samarbejde om grøn energiomstilling, national sikkerhed og teknologisk innovation. ”Der er rigtig gode muligheder for danske virksomheder i Litauen,” mener DI. I takt med at Litauen accelererer sin overgang til vedvarende energi og styrker sine forsvarskapaciteter, gør Danmarks verdensklasseekspertise inden for vindenergi, energiinfrastruktur, forsvarsteknologier og rumbaserede løsninger landet til en stærk og oplagt partner. 12 af de 18 danske virksomheder på fremstødet kommer fra forsvarsbranchen. 70 virksomheder deltager fra Litauen. Dansk forsvarsvirksomheder har meget at byde ind med til Litauens forsvar, som allerede er stærkt, men som landet af naturlige årsager opruster kraftigt i disse år. På dette fremstød, som deltagelse af HM Kongen og Litauens præsident markerer vigtigheden a

DI: Politisk aftale styrker små og mellemstore virksomheders cybersikkerhed28.1.2026 16:40:48 CET | Pressemeddelelse

Regeringen og Folketingets partier har netop indgået en bred politisk aftale om en ny national cyberstrategi. Dansk Industri (DI) hilser aftalen velkommen og fremhæver især det længe ventede løft af cybersikkerheden hos små og mellemstore virksomheder. DI ser det samtidig som et vigtigt signal, at man politisk anerkender behovet for et tættere samarbejde med erhvervslivet om beskyttelsen af den kritiske infrastruktur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye