USA’s kæmpe klimapakke, Inflation Reduction Act, har I månedsvis forårsaget hovedbrud i EU og i medlemslandene. Med pakken kan virksomheder i USA få tildelt statsstøtte i form af subsidier og skattelettelser. Det skævvrider konkurrencen, hvilket EU vil undgå med udspillet Net Zero Industry Act.

EU har som målsætning, at mindst 40 pct. af EU’s årlige efterspørgsel efter grønne teknologier, skal produceres i EU. Derudover skal der ryddes op i bøvlede sagsbehandlingsprocesser, så det bliver nemmere for virksomheder at få grønne teknologier på markedet. Godkendelsestider skal forkortes, regulering skal være enklere og offentlige udbud skal fremover tage højde for CO2-udledninger.

- Det er på høje tid, at EU kommer med en plan, der sætter turbo på udviklingen og implementeringen af grønne løsninger i Europa. Det gælder for nye energiteknologier, som eksempelvis grøn brint, hydrogen og batterier, hvor EU risikerer at blive hægtet af i den globale konkurrence, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Med Net Zero Industry Act udspillet er EU stemplet ind i kampen for at fremtidssikre den grønne omstilling. Dog er der enkelte hår i suppen, og DI-direktøren ærgrer sig over, at EU overser banebrydende grønne teknologier som energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende for at vi kan nå vores klimamål.

- Jeg er uforstående over, at energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende i den grønne omstilling, ikke har en mere fremtrædende plads i udspillet. Der mangler ambitioner og en strategi på de her områder, hvis EU ikke skal sakke for langt bagud. Det er noget, vi fra DI’s side fortsat vil arbejde på at få med i de forhandlinger, der nu starter mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Det er helt utroligt vigtigt, at EU langt om længe tager et opgør med lange processer, sagsbehandlingstider og bøvlet adgang til finansiering af grønne teknologier. Vi skal gøre op med den slags benspænd, der ikke bare begrænser grønne virksomheders muligheder for vækst, men hele Europas grønne udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen.

EU-Kommissionen peger i sit udspil på en række andre strategiske grønne teknologier, der kan se frem til bedre vilkår, hvis de projekter, hvor teknologierne indgår, godkendes af EU. Det gælder eksempelvis batterier, solpaneler, vindmøller, varmepumper, elektrolyse og fangst- og lagring af CO2 i industrien. Alle områder, hvor danske virksomheder er de førende i verden.

- Det indre marked er Danmarks andet hjemmemarked, og hvis EU med udspillet kan blive et endnu større marked for grønne løsninger, så kan det i den grad blive en gylden forretning for danske virksomheder, der er førende inden for vedvarende energi, power-to-x og meget mere, siger Lars Sandahl Sørensen.  

Følg os på: