DI: Ny iværksætterpolitik skal gøre Danmark til et paradis for iværksættere
13.1.2021 08:21:14 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Det er helt vildt, at vi mere end ti år efter finanskrisen aldrig er kommet tilbage fra det dyk, vi så i etableringen af nye virksomheder. Med 2021 og vaccinen har vi endelig taget fat på slutfasen af coronakrisen, og derfor er det også det helt rigtige tidspunkt at sætte nogle langt højere ambitioner for dansk iværksætteri, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
DI har nedsat et Advisory Board med en stribe iværksættere, investorer og eksperter - se listen nederst - som skal komme med deres bud på, hvordan vi gør det lettere at starte nye virksomheder, som kan vokse sig store og stærke herhjemme og blive til højvækstvirksomheder.
- Vi har en vision om, at Danmark skal være et langt bedre sted at starte virksomheder og vel og mærke virksomheder med vokseværk. Det vil altid være forbundet med en risiko at starte virksomhed, men vi skal sørge for, at unødvendige bump ikke står i vejen for iværksætterens succes. Helt konkret bør målsætningen være, at vi skal have flere nystartede virksomheder end før finanskrisen, og at de skaber højere vækst og flere job i hele landet, siger Lars Sandahl Sørensen, DI.
Tallene viser, at iværksætteriet lider under følgerne af corona, der har lagt en dæmper på danskernes lyst til at skabe nye virksomheder.
- I tider med mere usikkerhed om fremtiden bør man derfor rette søgelyset ind på de udfordringer, som kan gøre beslutningen om at starte virksomhed unødvendig stor. For dem med hovedet fuld af gode idéer og en iværksætter i maven skal det gøres attraktivt at turde realisere sine drømme, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ifølge DI er der en række barrierer for et godt iværksættermiljø. Det gælder bl.a. adgang til kapital og kompetencer samt kommercialisering af forskning. Derfor kommer DI i den nærmeste fremtid med en række konkrete forslag, som bredt vil forbedre vilkårene for iværksætterne samt skubbe på udviklingen af nye grønne teknologier og bæredygtige løsninger.
- Danmark er ikke et dårligt land at starte virksomhed i – men vi skal sigte meget højere end at være nogenlunde. Der skal være flere, som finder iværksættervejen attraktiv, og vi skal have flere vækstiværksættere. Et dynamisk iværksættermiljø er ganske enkelt nødvendigt for at opretholde det langsigtede økosystem af virksomheder og dermed vækst og velstand i Danmark, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
Læs mere om DI’s iværksætter advisory board her
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

