DI: Ny flyskat giver ingen garanti for grøn omstilling
20.9.2022 14:50:31 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Et nyt udspil fra regeringen skal accelerere investeringer i grøn luftfart. Hos Dansk Industri (DI) hilser man udspillet velkommen, men erhvervsorganisationen savner garantier for, at provenuet bliver geninvesteret i den grønne omstilling af luftfarten.
- Det er godt, at vi nu endelig får nogle konkrete politiske initiativer på banen, der kan sætte endnu mere fart på den grønne omstilling af luftfarten, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.
- De danske luftfartsselskaber er allerede rigtig godt med og vil gerne gå endnu længere. Jeg er derfor glad for, at regeringen har fokus på produktionen af bæredygtigt flybrændstof – det vil skabe langt større sikkerhed om de store investeringer, der sker her, fordi der skabes efterspørgsel, siger han.
Branchedirektøren er dog kritisk overfor, at regeringen vil indføre en helt ny passagerafgift, frem for en klimafond, som et enigt klimapartnerskab har foreslået.
- Vi har i Luftfartens Klimapartnerskab fra start foreslået, at indtægterne fra et klimabidrag på flybilletter skal varetages af en klimafond bestående af fagfolk og eksperter. På den måde sikrer vi, at pengene bliver brugt bedst muligt i branchen, og det giver også mulighed for at spare op i de første år, hvor iblandingsprocenten ikke er så høj, siger Karsten Lauritzen og fortsætter:
- I stedet har regeringen valgt at foreslå en helt ny afgift, og det betyder, at pengene kan – og sandsynligvis vil - blive brugt på alle mulige andre ting end den grønne omstilling af luftfarten. Og det er vi kritiske overfor, siger Karsten Lauritzen.
Erhvervsorganisationen understreger desuden vigtigheden af, at man balancerer de grønne ambitioner med den internationale konkurrenceevne. Det er derfor klogt af regeringen at tage højde for konklusionerne i EU’s udspil Fit for 55, der forventes at sætte nye standarder for hele branchen på europæisk niveau. Fit for 55 kan ende med en meromkostning på flyvning på op til 100 kr. pr. flybillet. Dertil kommer så regeringens indenrigsoplæg.
- Dansk luftfart er enormt vigtig for samfundsøkonomien. Jeg er derfor glad for, at regeringen tager højde for, at branchens konkurrenceevne skal bevares og udvikles. Og det sker kun, hvis hele den europæiske luftfart bliver ligeså ambitiøs på den grønne omstilling som i Danmark, siger Karsten Lauritzen.
Følg os på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport, tlf. 5218 5980
Ben Ron, presserådgiver, tlf. 2830 5452
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


