DI: Ny enhed er en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til offentlig-privat samspil
10.6.2021 12:29:06 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2022 er regeringen, KL og Danske Regioner blevet enige om, at oprette en ny enhed, der får navnet Center for Offentlig-Privat Innovation (COPI), som sammenlægges med Center for Offentlig Innovation. Denne nye store satsning giver, ifølge DI, mulighed for, at vi kan vende udviklingen og få udnyttet de mange potentialer, der er i et styrket offentlig-privat samspil.
- Den ny enhed er en rigtig god mulighed for at få vendt udviklingen, kickstartet innovationen og få udnyttet de mange potentialer, der er i et styrket offentlig-privat samspil, siger branchedirektør for Offentlig-Privat Samspil & Velfærdspolitik, Jakob Scharff.
Den offentlige sektors samarbejde med private virksomheder har været faldende gennem flere år. Det er sket, selvom den offentlige sektor står over for en række markante udfordringer inden for bl.a. velfærdsområderne og den grønne omstilling, hvor private virksomheder kan og ønsker at bidrage og indgå i et konstruktivt og innovativt samspil.
- Etableringen af denne nye enhed er det største og mest konkrete initiativ til at sikre innovation og udvikling i det offentlig-private samspil i mange år. Og sammenlægningen med Center for Offentlig Innovation giver ekstra ressourcer og store forhåbninger om, at der nu kommer til at ske noget, siger Jakob Scharff og fortsætter:
- Vi har ikke brug for rejsehold og alenlange rapporter. Vi har brug for at få skaleret innovationen hos de private leverandører til en større del af den offentlige sektor. Konkret efterspørgsel der kan rykke noget. Når det sker, har virksomhederne langt bedre muligheder for at investere i fremtidens løsninger. Den offentlige efterspørgsel er et enormt potentiale for at sikre innovation og bedre løsninger til borgerne – samtidig med at virksomhederne kommer til at stå stærkere.
Den kommende nationale OPS-enhed er blandt andet udarbejdet med inspiration i det norske succesprogram ”Nasjonalt program for leverandørutvikling”. Det har igangsat en række initiativer til at styrke offentligt-privat samarbejde om innovative udbud og indkøb gennem bl.a. konkret vejledning. Det norske program har indtil videre bidraget til at skabe 390 nye jobs og en årlig reduktion på 2.896 ton CO2.
- Erfaringerne fra Norge viser, at en systematisk og konstruktiv tilgang kan være med til at forløse potentialet. Offentlig-privat samarbejde har historisk set været en dansk styrkeposition, og jeg ser gode muligheder for, at den nye enheds fokus kan bidrage til at få skabt flere nye eksporteventyr, påpeger Jakob Scharff.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Branchedirektør for Offentlig-Privat Samspil & Velfærdspolitik, Jakob Scharff tlf. 2112 9423.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
DI: Et stærkere Norden kræver et stærkere indre marked1.10.2026 06:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Norden er en af verdens stærkeste regioner. Men hvis vi også i fremtiden skal stå stærkt globalt, kræver det et mere sammenhængende nordisk indre marked.
Danmark holder klimakursen mod 2030 – nu skal barriererne fjernes30.9.2026 15:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens Klimaprogram 2026 bekræfter, at Danmark er på rette vej mod 2030-målet. Det er positivt og viser, at virksomhederne leverer store reduktioner og investerer massivt i den grønne omstilling.
DI: afgørende at industrien får central rolle i firepart30.9.2026 15:04:04 CEST | Pressemeddelelse
- DI går aktivt ind i arbejdet i fireparten om fremtidens griseproduktion. Det er afgørende, at industrien får en central rolle. Erhvervet har gennem årtier bidraget til velstand, vækst og arbejdspladser, og vi ser frem til ekspertgruppens bud på, hvordan vi også fremover sikrer en stærk og konkurrencedygtig industri i balance, siger branchedirektør Jakob Lave, DI Fødevarer.
DI og Dansk Metal: Byg hele Østlig Ringvej30.9.2026 08:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Der er store gevinster for både pendlere, virksomheder og hovedstadens sammenhængskraft. Dansk Industri og Dansk Metal opfordrer derfor til, at hele Østlig Ringvej bygges fra Helsingørmotorvejen til Øresundsmotorvejen og Københavns Lufthavn. Fremtidige overskud fra Øresundsforbindelsen bør undersøges seriøst som en mulig finansiering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

