DI: Mangel på it-specialister når nye højder

Manglen på medarbejdere med it-kompetencer har nu nået det højeste niveau i de sidste 8 år. Det viser de nyeste tal om virksomhedernes adgang til it-kompetencer fra Danmarks Statistik, som DI har gravet frem i Statistikbanken.
Tallene viser, at det i 2022 var hele 63 procent eller næsten to ud tre af virksomheder, der forsøger at rekruttere it-specialister, som har oplevet vanskeligheder med at rekruttere dem.
Ser man alene på it-virksomhederne er det hele 79 procent, der har rekrutteringsvanskeligheder. Det er den højeste andel i perioden 2014-2022, som der findes tal for.
- Det er mildest talt nedslående. It-virksomhederne har i årevis talt om en desperat mangel på medarbejdere med de rette it-kompetence, og nu ser vi at udviklingen går den helt forkerte vej. Det er forstemmende, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, der er DI’s branche for tech-virksomhederne.
Konsekvenser for grøn omstilling
Ifølge branchedirektøren kan manglen på it-specialister få konsekvenser for den grønne omstilling. De skal f.eks. hjælpe med nye, innovative løsninger, som kan styre vores energiforbrug eller intelligente løsninger, der kan optimere flyruter og dermed komme tættere på klimamålene.
- Men det kommer ikke til at ske, hvis ikke vi får gjort noget ved den voksende mangel på it-specialister i virksomhederne. Her er der altså hårdt brug for at regeringen og vores politikere kommer på banen, siger Rikke Hougaard Zeberg.
I et nyt politisk udspil om it-kompetencer kommer DI Digital med en lang række forslag til at skaffe flere it-specialister.
- Vi skal bl.a. have sat en stopper for, at universiteterne hvert eneste år afviser kvalificerede ansøgere inden for it. Det giver jo ingen mening, at der alene sidste år blev afvist hele 300 egnede ansøgere, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Krav til uddannelsesreform
Regeringen fremlagde i sidste uge sit udspil til en uddannelsesreform, og DI vil arbejde på at få de store problemer med at skaffe it-specialister med ind i de politiske forhandlinger.
- Overalt i vores samfund mangler vi hænder og derfor er der brug for digitale løsninger, der frigiver ressourcer til velfærdsopgaverne. Og vi står midt i en klimakrise, der kræver, at vi tager smarte og nye teknologiske løsninger i brug, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stor glæde over Prins Joachims nye job17.3.2023 11:34:08 CET | Pressemeddelelse
Forsvarsindustrien ser frem til samarbejdet med prinsen i USA, lyder det fra brancheforeningen DI Forsvar og sikkerheds direktør
DI: Nyt grønt udspil fra EU skal fremtidssikre Europa16.3.2023 13:54:38 CET | Pressemeddelelse
EU vil skrue markant op for produktionen af grønne teknologier, så Europa ikke bliver hægtet af i den benhårde globale konkurrence. Det har EU-Kommissionen i dag besluttet med udspillet Net Zero Industry Act, som også kan blive en gylden forretning for tusindvis af danske virksomheder, vurderer DI.
DI jubler over stigende søgning til ingeniøruddannelser16.3.2023 11:55:08 CET | Pressemeddelelse
I landets største erhvervsorganisation, DI, har de svært ved at få armene ned efter at have set den kraftige stigning i søgningen til ingeniørstudierne – ikke mindst en rekordstor stigning i søgningen til civilingeniørstudierne.
Roskilde Festival og DI i nyt samarbejde om bæredygtighed16.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
DI og Roskilde Festival slår sig sammen for at løfte fokus på det bæredygtige samfund. Sammen vil Nordeuropas største festival og Danmarks største erhvervsorganisation aktivere fælles projekter med fokus på byudvikling, cirkulære events, bæredygtige adfærdsændringer samt kulturens rolle i den grønne omstilling. Roskilde Festival træder desuden ind i DI’s Udvalg for Bæredygtighed.
DI: Ukrainefond vil øge danske virksomheders hjælp til Ukraine15.3.2023 09:43:16 CET | Pressemeddelelse
Forliget om en Ukrainefond sikrer bedre og mere hjælp til Ukraine. Og DI kvitterer for, at regeringen og aftalepartierne vil give danske virksomheder en central rolle i genopbygningen af det krigshærgede land.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum