DI: Mangel på it-specialister når nye højder

Manglen på medarbejdere med it-kompetencer har nu nået det højeste niveau i de sidste 8 år. Det viser de nyeste tal om virksomhedernes adgang til it-kompetencer fra Danmarks Statistik, som DI har gravet frem i Statistikbanken.
Tallene viser, at det i 2022 var hele 63 procent eller næsten to ud tre af virksomheder, der forsøger at rekruttere it-specialister, som har oplevet vanskeligheder med at rekruttere dem.
Ser man alene på it-virksomhederne er det hele 79 procent, der har rekrutteringsvanskeligheder. Det er den højeste andel i perioden 2014-2022, som der findes tal for.
- Det er mildest talt nedslående. It-virksomhederne har i årevis talt om en desperat mangel på medarbejdere med de rette it-kompetence, og nu ser vi at udviklingen går den helt forkerte vej. Det er forstemmende, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, der er DI’s branche for tech-virksomhederne.
Konsekvenser for grøn omstilling
Ifølge branchedirektøren kan manglen på it-specialister få konsekvenser for den grønne omstilling. De skal f.eks. hjælpe med nye, innovative løsninger, som kan styre vores energiforbrug eller intelligente løsninger, der kan optimere flyruter og dermed komme tættere på klimamålene.
- Men det kommer ikke til at ske, hvis ikke vi får gjort noget ved den voksende mangel på it-specialister i virksomhederne. Her er der altså hårdt brug for at regeringen og vores politikere kommer på banen, siger Rikke Hougaard Zeberg.
I et nyt politisk udspil om it-kompetencer kommer DI Digital med en lang række forslag til at skaffe flere it-specialister.
- Vi skal bl.a. have sat en stopper for, at universiteterne hvert eneste år afviser kvalificerede ansøgere inden for it. Det giver jo ingen mening, at der alene sidste år blev afvist hele 300 egnede ansøgere, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Krav til uddannelsesreform
Regeringen fremlagde i sidste uge sit udspil til en uddannelsesreform, og DI vil arbejde på at få de store problemer med at skaffe it-specialister med ind i de politiske forhandlinger.
- Overalt i vores samfund mangler vi hænder og derfor er der brug for digitale løsninger, der frigiver ressourcer til velfærdsopgaverne. Og vi står midt i en klimakrise, der kræver, at vi tager smarte og nye teknologiske løsninger i brug, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
EU-parlamentet tager langt om længe vigtigt skridt for at få Europa ud af regel-sumpen13.10.2025 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter svære forhandlinger er politiske grupper i EU-parlamentet endelig nået frem til en aftale over midten om forsimpling af bæredygtighedsrapportering.
Ny chef for DI Ledelsesudvikling skal styrke fokus på ledelse i en tid med store forandringer10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christine Molgaard Cleemann tiltræder som ny leder for DI Ledelsesudvikling den 15. november. Hun skal stå i spidsen for arbejdet med at udvikle DI’s tilbud til ledere i medlemsvirksomhederne og styrke samtalen om ledelse i Danmark.
Ny chef for DI Vand skal samle branchen og styrke dansk eksport8.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski bliver ny chef for DI Vand. Hun skal samle branchen på tværs og styrke Danmarks position som global frontløber inden for vandteknologi.
Danske forsvarsvirksomheder på fremstød i Kiev8.10.2025 08:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Vi befinder os på et yderst kritisk tidspunkt i Europas historie – derfor ønsker Danmark og danske forsvarsvirksomheder at spille en afgørende rolle i samarbejde med Ukraines forsvarsindustri. I denne uge har 30 danske forsvarsvirksomheder været på erhvervsfremstød i Kiev arrangeret af blandt andre Erhvervsministeriet og Dansk Industri (DI).
Kulturnatten i Industriens Hus: Oplev en verden af energi7.10.2025 14:11:28 CEST | Pressemeddelelse
Mød Motor Mille, få citroner til at lyse og spil klaver med bananer. Kulturnatten i Industriens Hus bliver en rejse ind i energiens univers, hvor leg, læring, smagsoplevelser og store visioner for fremtiden går hånd i hånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum