DI: Kommunerne i Sydvestjylland spiller en vigtig rolle under coronakrisen
5.5.2020 13:37:42 CEST | DI Sydvestjylland | Pressemeddelelse

Coronakrisen har ramt Danmark og dansk erhvervsliv hårdt, det gælder også i Sydvestjylland. I Sydvestjylland har kommunerne allerede iværksat en række initiativer, som hjælper virksomhederne og holder hånden under lokale arbejdspladser. Men ifølge DI Sydvestjylland er der brug for, at kommunerne fortsætter det gode arbejde og ser på yderligere initiativer for at hjælpe lokale arbejdspladser og virksomheder.
- Vore kommuner her i Sydvestjylland har allerede spillet en helt afgørende rolle for mange virksomheder med at holde dampen oppe. Lige fra krisens start har de været meget aktive og har hver især taget en række initiativer, som har hjulpet mange virksomheder. Men der bliver desværre brug for endnu mere, fordi krisen fortsat presser de lokale arbejdspladser. Efter den meget svære første fase af krisen er overstået, står vi nu over for en ny fase, der kan vise sig at blive mindst lige så alvorlig, bl.a. fordi nedgangen i verdenshandelen og tilbageholdenhed i den indenlandske efterspørgsel vil efterlade mange virksomheder med store huller i ordrebøgerne. Det betyder tab af arbejdspladser, siger formanden for DI Sydvestjylland, adm. direktør Jesper Toft Mathiasen, Claus Sørensen A/S.
Nogle af de 45 idéer og anbefalinger er kommunerne i Sydvestjylland allerede kommet langt med, mens andre af anbefalingerne kan tjene til inspiration til den fremtidige indsats. Kommunerne i Sydvestjylland har allerede besluttet sig for store investeringer i nye anlæg, renovering af bygninger, nye veje og cykelstier. Betalinger til leverandører er rykket frem, ligesom der er en række initiativer, der understøtter det lokale forretningsliv. Det fortjener stor anerkendelse, og det er en vej, vi skal videre af.
- Det er en hjælp, som vi i erhvervslivet er meget taknemmelige for. Med respekt for alt det, der er gjort, vil jeg opfordre til, at kommunerne hver især kigger på, hvordan de kan gøre endnu mere. Her i første runde har blandt andet restauranter, hoteller og transportvirksomheder været hårdt ramt. Nu kommer anden bølge, som især rammer produktions- og eksportvirksomheder. Derfor har vi desværre ikke set det fulde billede af den økonomiske krise endnu. Det positive er dog, at kommunerne står med en unik mulighed for at give sit bidrag til at hjælpe Danmark igennem krisen – samtidig med, at der foretages nogle gode og grønne investeringer, som kommer os alle til gode i fremtiden, siger Jesper Toft Mathiasen.
Læs alle DI's anbefalinger her
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent i DI Sydvestjylland Johan H. Pedersen, tlf. 4084 3207, e-mail jhp@di.dk
Billeder
Information om DI Sydvestjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
DI: Erhvervsvenligheden i Vejen er fortsat i toppen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen bliver nummer to i DI’s store årlige måling af lokal erhvervsvenlighed i Danmark. Stærk erhvervsservice giver et solidt fundament, netop som energiparkerne i Holsted og Revsing går fra vision til konkrete projekter. Nu skal investeringerne skabe lokale ordrer og arbejdspladser, lyder det fra DI.
DI: Arbejdspladserne er på vej – men det kniber med erhvervsvenligheden i Varde2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde falder fra nummer 24 til 38 i DI’s store årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. I 2023 kom Varde på 6. pladsen. Det sker, netop som investeringer i energi, Forsvaret, turisme og fødevarer kan skabe nye arbejdspladser. Kommunen har stærke kort, men virksomhederne skal kunne mærke dem i hverdagen, lyder det fra DI.
Ny DI-måling: Esbjerg fastholder topplacering i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg bliver nummer syv i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Stærke rammer for energi, grøn omstilling og administration tiltrækker investeringer. Næste opgave er at sikre, at væksten også gavner lokale virksomheder og medarbejdere, lyder det fra DI.
DI-undersøgelse: Billund er international erhvervskommune i top, men mobiliteten halter2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund bliver nummer fire i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen er nummer ét på både international arbejdskraft og kommunal administration. Men samtidig med den flotte placering falder virksomhedernes vurdering af infrastrukturen markant.
Genvalg til bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland13.4.2026 11:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i KE Fibertec A/S i Vejen, Carsten Jespersen, er genvalgt som bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

