DI: Hjælpepakke er et første vigtigt skridt for virksomheder og arbejdspladser
10.3.2020 15:34:32 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Vi taler dagligt med hundredvis af virksomheder og arbejdspladser, som frygter for effekterne af coronavirus. Det gælder både de særligt udsatte brancher og i erhvervslivet generelt, hvor der i tiltagende grad frygtes problemer med likviditeten. DI har over de seneste par uger været i tæt dialog med regeringen og myndighederne, og pakken i dag er et godt første skridt og falder på et tørt sted. Det er vigtigt – også for, at vi kan værne bedst muligt om dansk økonomi, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
Han vurderer, at de særlige tiltag fra regeringen om at udskyde betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, momsindbetalinger og aconto selskabsskat vil bidrage til at holde mange virksomheder oven vande.
- Der er akut brug for en redningsplanke til de virksomheder og arbejdspladser, som er presset på likviditeten, og det får vi med regeringens hjælpepakke i dag. Så fortsætter vi den tætte dialog om, hvad der er brug for af yderligere tiltag – tingene udvikler sig jo dag for dag. Derfor er vi også glade for, at regeringen etablerer en taskforce sammen med erhvervslivet, så vi har en klar, fælles forståelse for udviklingen, siger DI-direktøren.
Han glæder sig over, at pakken også indeholder særlige initiativer til at hjælpe de arrangører og spillesteder, der er ramt af, at arrangementer med over 1.000 deltagere er aflyst i marts.
- Virksomhederne i oplevelsesindustrien er selvfølgelig særligt hårdt ramt af aflysningerne af større arrangementer, og derfor har vi opfordret til, at der kom en særlig løsning målrettet dem. Det er positivt, og det er nødvendigt, at det nu kommer, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han anerkender dagens tiltag for at hjælpe virksomheder og arbejdspladser som et første vigtigt skridt. I den kommende tid bliver det afgørende at få løst de yderligere udfordringer, som rammer virksomhederne, danske arbejdspladser og dansk økonomi.
- Vi står med nogle helt særlige udfordringer inden for luftfarten og transporten, som vi skal have løst sammen med regeringen. Og så har vi helt generelt brug for at finde en model for, hvordan vi håndterer den situation, at virksomhederne i stadig større grad må sende både syge og raske medarbejdere hjem. Den økonomiske byrde kan virksomhederne selvfølgelig ikke bære alene, og også her ser vi frem til sammen med regeringen at finde en brugbar løsning for virksomhederne og for hele vores samfund, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI opfordrer samtidig til, at regeringen og myndighederne i den kommende tid sikrer, at virksomhederne får klarere juridiske rammer for situationen ved at komme med påbud til virksomhederne, hvor der indtil videre er givet anbefalinger.
- Virksomhederne følger jo nøje de retningslinjer, der kommer fra myndighederne, så vi bidrager til at mindske smittefaren og passer bedst muligt på medarbejderne. Som vi også har tilkendegivet over for regeringen og myndighederne, ser vi dog meget gerne, at retningslinjerne får karakter af påbud, så vi i alle henseender får helt klare linjer i en utroligt vanskelig situation, siger Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressechef Per Geckler Møller på PGM@di.dk eller tlf. 2949 4434
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Flertal af bilister foretrækker nummerpladegenkendelse: DI Ejendom foreslår fælles regler om fremtidens digitale parkering3.9.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at danske bilister foretrækker parkeringsløsninger baseret på nummerpladegenkendelse. I forbindelse med høringen om Fair Parkering den 3. september opfordrer DI Ejendom transportministeren til at samle centrale aktører i en arbejdsgruppe, der skal udvikle fælles spilleregler for brugen af teknologien.
Historisk lav tilfredshed: Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er frustrerende, når bussen ikke passer med arbejdstiden, cykelruten mangler det sidste sikre stykke, eller trængslen gør pendlingen uforudsigelig. Så når danske virksomheders vurdering af kommunernes indsats for god mobilitet er faldet jævnt siden 2020, bør det være et klart signal til handling, mener landets største erhvervsorganisation DI.
DI: God start på drøftelser med regeringen om USA’s prispolitik på lægemidler28.8.2026 12:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag taget fat på drøftelserne om USA’s såkaldte “Most Favored Nation (MFN)”, som er USA’s nye prispolitik på lægemidler. Regeringen har nedsat en taskforce om sagen som havde første møde i dag. MFN kan få alvorlige konsekvenser for danske life science-virksomheder, og derfor mener landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI), at det er vigtigt, at regeringen kommer med konkrete initiativer for at afbøde de værste følger af reguleringen.
Ny nordjysk alliance vil kæmpe for mere ørenlyd på Christiansborg25.8.2026 17:03:19 CEST | Pressemeddelelse
En historisk bred alliance på tværs af det offentlige og private virksomheder i Nordjylland vil kæmpe for at få markant mere ørenlyd på Christiansborg. Samtlige 11 kommuner, Region Nordjylland, Aalborg Universitet og DI Nordjylland står bag den nye alliance, Nordjysk Vækstalliance. Alliancen vil kæmpe for, at en række konkrete nordjyske udfordringer kommer til at fylde mere i den politiske debat herhjemme. Det gælder f.eks. spørgsmål om investeringer i infrastruktur og elnettet.
Nordjysk Erhvervstopmøde 2026 drøfter landsdelens fremtidige vækst20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Nordjysk Erhvervstopmøde samler omkring 700 virksomhedsledere, politikere, forskere, uddannelsesledere og andre centrale beslutningstagere fra hele landsdelen. Topmødet er blevet et af Nordjyllands vigtigste mødesteder for dialog om erhvervsudvikling, vækst og fremtidige rammevilkår. På årets topmøde sættes der særligt fokus på, hvordan Nordjylland kan styrke sin konkurrencekraft og skabe grundlag for vækst og arbejdspladser i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

