DI: Flere bornholmere skal holde gang i væksten

Bornholm er den danske landsdel, der har haft størst vækst pr. indbygger fra 2013 til 2016 – samlet set imponerende 2,5 pct. om året. En vækst, der er drevet af dygtige bornholmske virksomheder, der øger aktiviteterne.
Det glæder formand for DI Bornholm Kenn Kjellberg, der til dagligt er direktør for Victor Vask A/S:
”Det går imponerende godt for de bornholmske virksomheder, og det er forudsætningen for udvikling på vores ø. Det kommer alle bornholmere til glæde, og giver skatteindtægter til kommunen. Mange danskere tænker på Bornholm som en ferieø, og som væksttallene viser, kan vi også være stolte af et stærkt erhvervsliv. Den historie skal vi have ud til flere danskere, samtidig med, at vi fortæller om det gode liv, der findes på Bornholm.”
Virksomhedernes grundlag for at rekruttere er blevet gradvist mindre. I perioden fra 2008 til 2016 er arbejdsstyrken på Bornholm skrumpet - på under ti år er der kommet 2.200 færre personer, der er tilgængelige på arbejdsmarkedet. Det er et fald på næsten 12 pct.
Tilbagegangen hænger sammen med et generelt fald i befolkningstallet på Bornholm. Alene i aldersgruppen 16-66 år er der i dag 3.600færre bornholmere - sammenlignet med 2008. Fortsætter tendensen, vil der være yderligere 2.000 færre personer i samme aldersgruppe i 2025.
”Mange virksomheder oplever desværre at søge forgæves, når de vil rekruttere nye medarbejdere. Det ligger en dæmper på udviklingen af det bornholmske erhvervsliv – og vi kan se, at udfordringen kun bliver større i fremtiden. Hvis vi skal holde fast i de gode tider, er vi nødt til at se på, hvordan vi får dækket virksomhedernes behov for nye medarbejdere. Vi skal fastholde de unge på øen og gøres os attraktive for resten af danskerne,” siger Kenn Kjellberg, der byder velkommen til erhvervstræf for virksomheder, politikere og lokalsamfundet torsdag den 14. juni kl. 9.00 på Klostergaarden i Allinge.
Det er især den kvalificerede faglærte arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, men der er også virksomheder, som må se langt efter højtuddannede.
I DI’s undersøgelse af det lokale erhvervsklima på Bornholm i 2017 svarede næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder, at de forgæves havde forsøgt at rekruttere medarbejdere inden for de seneste to år. Hele tre ud af fire af disse virksomheder måtte forgæves kigge efter faglærte. Hver tredje virksomhed kunne ikke rekruttere højtuddannede.
Halvdelen af de beskæftigede på Bornholm er nemlig faglærte, hvilket gør øen til et faglært kraftcenter sammenlignet med resten af Danmark. I resten af landet er det 38 pct. af de beskæftigede 15-69-årige i Danmark, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. Der er en god tradition for faglært arbejdskraft på Bornholm, og det skaber optimisme hos DI formand Kenn Kjellberg:
”Vi er gode til at samarbejde og finde pragmatiske løsninger i fællesskab på Bornholm. Jeg tror på, at vi kan blive bedre til at udnytte de mange styrker, vi har – også når det gælder om at fastholde og tiltrække faglærte medarbejdere til virksomhederne.”
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger – kontakt:
Konsulent i DI Bornholm: Henrik Lystbæk, hely@di.dk, tlf.: 2284 6867
Pressekoordinator i DI: Jeppe Bo Rasmussen, jebr@di.dk, tlf.: 2440 1897
Billeder
Information om DI Bornholm
For yderligere information om DI Bornholm:
Konsulent Henrik Lystbæk
Mail: hely@di.dk
Tlf. 3377 3957
Mobil: 2284 6867
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Bornholm
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Bornholm
Bornholms erhvervsvenlighed får igen dumpekarakter4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lille fremgang i 2024 er Bornholms Regionskommune tilbage på en sidsteplads i DI’s landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2025.
Thobiasz hyldet med DI Bornholms Lærlingepris 202526.8.2025 10:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Han går forrest i sjakket med ærlighed, ansvar og smil, lyder rosen til den unge tømrer fra PLE A/S i Rønne
DI Bornholm: Hvor skal de ældre på Bornholm bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år på Bornholm steget med næsten 45 procent, viser nye tal. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som regionskommunen allerede nu og flere år frem skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være regionskommunens redning, mener DI Bornholm.
Ny profil i spidsen for DI Bornholm26.3.2025 10:55:33 CET | Pressemeddelelse
Lars Nordahl, administrerende direktør i Rønne Havn A/S, er ny regionalforeningsleder i DI Bornholm, efter Michael Almeborg har valgt at træde tilbage
Små skridt fremad for Bornholms erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bornholms Regionskommune kæmper videre i Dansk Industris store undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2024
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum