DI: Erhvervsvenligheden trodser politisk turbulens i Fredericia
1.9.2021 19:30:00 CEST | DI Trekantområdet | Pressemeddelelse

- Fremgangen understreges af, at næsten 3 ud af 4 virksomheder vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen, det er en høj andel, når man sammenligner med andre kommuner. Det er meget positivt, men vores undersøgelse viser dog også, at der er en række forhold, der trænger til at komme tilbage i fokus. Oven på den rystetur, kommunen har været igennem, er det dog ikke overraskende, og det er bestemt positivt, at kommunen har været i stand til at forbedre sin placering i årets undersøgelse, siger formand for DI Trekantområdet, adm. direktør Carsten Kind, Interacoustics A/S.
Fredericia Kommune kan glæde sig over at være blandt landets absolut bedste til at tilbyde virksomhederne gode digitale rammer, som er en af de 10 kategorier erhvervsvenlighedsmålingen består af. Den gode placering i denne kategori baserer sig på en særdeles god bredbånd- og mobildækning i kommunen. Derudover belønnes kommunen for at have ydet en stor indsats for at gøre brug af ny teknologi og digitalisering i kommunens daglige drift samt at gøre brug af mange ”smart city” løsninger i kommunen, såsom intelligente trafiklys og styring af gadebelysning.
- De digitale rammer får større og større betydning for virksomhederne. At bredbåndsdækningen og mobildækningen er i top er helt afgørende. Det har også stor betydning for virksomhederne, at der anvendes digitale platforme til kommunikationen mellem virksomheder og kommunen, så unødigt papirarbejde kan reduceres. Derfor er det glædeligt at se, at Fredericia Kommune ligger helt fremme på det digitale område, siger Carsten Kind.
Virksomhederne i Fredericia Kommune er ligeledes godt tilfredse med udbuddet af erhvervsgrunde, og at der tages hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning, men tilfredsheden er dog dalet en smule siden sidste års måling.
- Fredericia Kommune er traditionelt stærk til at sikre en god fysisk planlægning, hvilket blandt andetplanlægningen omkring erhvervsområdet Danmark C fint illustrerer. Det er dog en opgave, der ikke må miste fokus. Det gælder også den kommunale fokus på at sikre så god infrastruktur som muligt, hvor det gælder om både at sikre et tilpasset offentligt transportsystem, og at de kommunale veje holdes ajour med behovet. Netop infrastrukturen er det politikområde, virksomhederne anbefaler kommunen at prioritere højest i de kommende års arbejde, siger Carsten Kind.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2021
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 12. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- Årets undersøgelse adskiller sig fra de tidligere undersøgelser. Efter sammenlægningen af Dansk Industri og Dansk Byggeri er der blevet udarbejdet en helt ny undersøgelse med udgangspunkt i de to organisationers tidligere undersøgelser.
- 7.770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 4084 3207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 3377 3819.
Billeder
Information om DI Trekantområdet
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI: Vejles erhvervsfremgang kræver robust infrastruktur2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle tager endnu et markant skridt frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen er især drevet af arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration – netop som Vejle bliver universitetsby. Men hvis væksten skal omsættes til flere investeringer, arbejdspladser og stærkere konkurrencekraft, skal infrastrukturen følge med, lyder det fra DI.
Middelfart rykker frem i stor DI-undersøgelse: Grøn profil giver pote2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart går frem fra nummer 42 i 2025 til nummer 35 i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Især arbejdskraft, energi og grønne indkøb trækker kommunen op. Den kommunale administration skal dog følge bedre med, mener DI.
DI: Koldings ambitioner udløser fremgang i erhvervsvenligheden2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding går fra en placering som nummer 41 i 2025 til en plads som nummer 33 i Dansk Industris store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever især bedre dialog og bedre kommunal administration. Det giver medvind til målet om at blive Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, men mobilitet og arbejdskraft kræver fortsat handling, mener DI.
DI-undersøgelse: Fredericia rykker frem, men mangel på arbejdskraft kan bremse udviklingen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia rykker fra nummer 20 til 18 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Hurtig byggesagsbehandling og stærk mobilitet understøtter investeringer, men virksomhederne peger samtidig arbejdskraft som en voksende udfordring. Det viser, hvor den lokale fremdrift kan møde sin næste flaskehals, lyder det fra DI.
Jacob Koch-Hansen vinder DI Trekantens Lærlingepris: Stærkt talent i spedition og shipping10.7.2026 09:20:19 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Jacob Koch-Hansen fra H. Daugaard i Kolding, der bliver Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob er i gang med en kontoruddannelse indenfor spedition- og shipping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

