
DI: Erhvervslivet vil bidrage mere til dansk sikkerhedspolitik
17.6.2021 16:02:45 CEST | DI Forsvar og sikkerhed | Pressemeddelelse

- Forsvars- og aerospaceindustrien i Danmark skaber arbejdspladser og eksport samt driver teknologiudvikling i Danmark. Branchen har også en strategisk rolle i forhold til rigsfællesskabets sikkerhedspolitiske interesser. Forsvarsindustriens strategiske betydning øges i de kommende år, og derfor opruster vi nu indsatsen på området, siger direktør Joachim Finkielman, DI Forsvar og Sikkerhed.
En ny strategi for branchen skal sikre, at virksomhederne indgår i tæt samarbejde med politikere, forsvaret og myndighederne på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.
- Vi ønsker at styrke vores arbejde med at skabe en endnu stærkere forbindelse mellem erhvervslivet og Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, samtidig med at vi får sat mere tryk på at skabe arbejdspladser og eksport drevet af branchens stærke teknologiske udvikling, siger Joachim Finkielman.
Brancheforeningen har netop skiftet navn fra FAD – Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark til DI Forsvar og Sikkerhed. Den ny strategi kommer på et tidspunkt, hvor regeringen inden længe ventes at komme med en ny national forsvarsindustriel strategi.
- Vores virksomheder spiller en vigtig rolle for Danmarks sikkerhed som leverandør af bl.a. højteknologisk udstyr, komponenter og services til det danske forsvar og til eksport. Derfor er det vigtigt, at vi har en stærk og kompetent forsvarsindustri i landet, som i tæt samarbejde med politikere og myndigheder kan udvikle de rette løsninger, der har strategisk betydning for Danmark. I den sammenhæng giver det god mening at tale om at købe dansk, siger Joachim Finkielman.
Brancheforeningen fejrer i dag 25 års jubilæum. Branchen voksede markant i kølvandet på dansk indkøb af F-16 kampfly og brancheforeningen havde i 1996 den stiftende generalforsamling.
- Vi står i en fundamentalt forandret sikkerhedspolitisk situation i forhold til for 25 år siden. Trusselbilledet er et helt andet, f.eks. når vi ser på NATO-landenes forhold til f.eks. Rusland og Kina. Samtidig kommer stadig flere og mere alvorlige trusler gennem omfattende hackerangreb og cyberkriminalitet. Det er en ny virkelighed, som også erhvervslivet generelt - og vi i forsvarsindustrien - skal forholde os til, siger Joachim Finkielman.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos direktør Joachim Finkielman, tlf. 6187 1540, e-mail jofi@di.dk
Billeder
Information om DI Forsvar og sikkerhed
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed
Følg pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Investeringer i forsvar skal styrke danske virksomheder og arbejdspladser12.6.2026 15:55:04 CEST | Pressemeddelelse
DI Forsvar og Sikkerhed præsenterer et samlet udspil til en forsvarsindustriel strategi med 55 konkrete bud på, hvordan investeringer i forsvaret i højere grad kan omsættes til produktion, teknologi og arbejdspladser i Danmark.
Nikolaj Bramsen er ny bestyrelsesleder i DI Forsvar og Sikkerhed29.5.2026 10:54:31 CEST | Pressemeddelelse
CEO i Systematic A/S, Nikolaj Bramsen, er er på den ordinære generalforsamling valgt som ny bestyrelsesleder i DI Forsvar og Sikkerhed, som er brancheforening for forsvars-, rum og sikkerhedsvirksomheder i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI). Nikolaj Bramsen overtager posten fra Jan Werner Jensen, adm. dir. i Hydrema A/S, der har haft posten de seneste 11 år. Jan Werner Jensen fortsætter som medlem af bestyrelsen.
NATO skal investere 2.700 mia. kroner mere om året end i dag. Industrien er klar.5.2.2026 07:52:15 CET | Pressemeddelelse
Det øgede Nato-mål på 3,5 procent af medlemslandenes BNP, vil øge forsvarsinvesteringerne astronomisk, og forsvarsindustrien tror på, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Nordens største forsvarsevent, DDAC, som bliver afholdt i København
Kom med til Nordens største forsvarsevent29.1.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
PRESSEINVITATION: Kan Europa egentlig forsvare sig selv? Find ud af det på DDAC 2026 - Danish Defence Annual Conference - med fokus på Danmarks position i og bidrag til NATO og europæisk sikkerhed. DDAC 2026 finder sted den 5.-6. februar i Bella Arena i København.
Danske virksomheder vil levere til amerikansk forsvar14.10.2025 08:24:18 CEST | Pressemeddelelse
Verdens største forsvarsmesse i USA tiltrækker masser af opmærksomhed fra danske forsvarsvirksomheder, lyder det fra Dansk Industri
