Nikolaj Bramsen er ny bestyrelsesleder i DI Forsvar og Sikkerhed
29.5.2026 10:54:31 CEST | DI Forsvar og sikkerhed | Pressemeddelelse
CEO i Systematic A/S, Nikolaj Bramsen, er er på den ordinære generalforsamling valgt som ny bestyrelsesleder i DI Forsvar og Sikkerhed, som er brancheforening for forsvars-, rum og sikkerhedsvirksomheder i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI). Nikolaj Bramsen overtager posten fra Jan Werner Jensen, adm. dir. i Hydrema A/S, der har haft posten de seneste 11 år. Jan Werner Jensen fortsætter som medlem af bestyrelsen.

Joachim Finkielman, direktør i DI Forsvar og Sikkerhed, siger:
- Jeg er meget glad for at kunne byde Nikolaj Bramsen velkommen som bestyrelsesleder. Nikolaj har allerede sat et substantielt aftryk på foreningen gennem sit arbejde som bestyrelsesmedlem, ligesom han gennem 15 år i Systematic A/S, de seneste tre år som CEO, har spillet en betydelig rolle i at sætte dansk forsvarsindustri på verdenskortet.
- Den globale sikkerhedssituation og de massive investeringer i forsvar, ikke bare i Danmark, men også blandt vores allierede, byder både på massive udfordringer og store muligheder, som vi i industrien skal være klar til at håndtere. Jeg er sikker på, at Nikolaj er den rette mand til at stå i spidsen for bestyrelsen i vores forening, som hver dag arbejder på at skabe en større, stærkere og mere relevant dansk forsvarsindustri, som kan bidrage til sikkerheden herhjemme og internationalt.
- Jeg vil samtidig gerne takke Jan Werner Jensen for hans store dedikation gennem de seneste 11 år og er meget tilfreds med, at vi fortsat kan trække på hans erfaring og indsigt i bestyrelsen, siger Joachim Finkielman
Nikolaj Bramsen siger:
- Jeg glæder mig rigtig meget til fortsat at bidrage til at dansk forsvarsindustri står stærkt i samarbejde med medarbejderne og medlemmerne i DI FOS. Dansk forsvarsindustri har klare og stærke styrkepositioner, som Danmark, Europa og NATO kan nyde godt af og udvikle endnu mere. Vi håber en ny regering vil sætte netop det fokus, og det ser jeg frem til, at hele DI Forsvar og Sikkerhed kan bidrage til.
Ved generalforsamlingen blev også Ole Søe-Pedersen fra Teledyne, Niels Thorup fra SIMA Innovation samt Peter Ladefoged fra NECAS A/S valgt til bestyrelsen.
Bestyrelsen består nu af:
-
- CEO Nikolaj Bramsen, Systematic A/S, bestyrelsesleder
- Adm. direktør Jeppe Handwerk, Copenhagen Group A/S, vicebestyrelsesleder
- Adm. direktør Jan W. Jensen, A/S Hydrema Export
- Adm. dir. Helle Specht, Integris Composites A/S
- CEO Dan D. S. Hermansen, MyDefence A/S
- Formand Poul Skadhede, Odense Maritime Technology A/S
- CEO Steven Friberg, UXV Technologies ApS
- CEO Peter Hergett Røpke, Weibel Scientific A/S
- Executive Vice President Steen Hommel, Terma A/S
- CEO Ole Søe-Pedersen, Teledyne
- CEO Niels Thorup, SIMA Innovation
- CEO Peter Ladefoged, NECAS A/S
DI Forsvar og Sikkerhed er brancheforening for mere end 300 medlemsvirksomheder.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Forsvar og sikkerhed
NATO skal investere 2.700 mia. kroner mere om året end i dag. Industrien er klar.5.2.2026 07:52:15 CET | Pressemeddelelse
Det øgede Nato-mål på 3,5 procent af medlemslandenes BNP, vil øge forsvarsinvesteringerne astronomisk, og forsvarsindustrien tror på, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Nordens største forsvarsevent, DDAC, som bliver afholdt i København
Kom med til Nordens største forsvarsevent29.1.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
PRESSEINVITATION: Kan Europa egentlig forsvare sig selv? Find ud af det på DDAC 2026 - Danish Defence Annual Conference - med fokus på Danmarks position i og bidrag til NATO og europæisk sikkerhed. DDAC 2026 finder sted den 5.-6. februar i Bella Arena i København.
Danske virksomheder vil levere til amerikansk forsvar14.10.2025 08:24:18 CEST | Pressemeddelelse
Verdens største forsvarsmesse i USA tiltrækker masser af opmærksomhed fra danske forsvarsvirksomheder, lyder det fra Dansk Industri
Et stærkere forsvar i Europa kræver øgede offentlige og private investeringer19.3.2025 13:57:58 CET | Pressemeddelelse
DI Forsvar og sikkerhed, Forsikring og Pension(F&P) og Finans Danmark byder den nye hvidbog fra EU Kommissionen om forsvar velkommen. Med hvidbogen, Readiness 2030, vil Europa udvikle sig til at være en mere ligeværdig partner til USA og mere uafhængig end i dag, lyder det fra de tre organisationer.
Dansk og Ukrainsk forsvarsindustri mødes i København16.8.2024 11:29:30 CEST | Presseinvitation
En rekordstor delegation fra Ukraine deltager, når Ukraines og Danmarks forsvarsindustri mødes til fælles forsvarsseminar i Industriens Hus hos Dansk Industri. På programmet er bl.a. erhvervsminister Morten Bødskov og Ukraines industriminister Oleksandr Kamysjin. På dagsorden er et stort behov for et tæt samarbejde til gavn for begge parter. 300 gæster er tilmeldt seminaret.