DI: Erhvervslivet har skabt øget råderum

Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret det såkaldte ”konvergensprogram”, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi. Konvergensprogrammet viser en mere positiv udvikling i de offentlige finanser end i sidste vurdering, og derfor bliver det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opjusteret med 16 mia. kroner. De 6 mia. kroner kommer fra afskaffelsen af store bededag og som konsekvens af at den tidligere regerings vinterhjælpspakke var overfinansieret.
I Dansk industri peger man på, at det resterende ekstra råderum på cirka 10 mia. kroner er udløst af en kombination af særligt to faktorer: Tidligere politiske beslutninger om at øge arbejdsudbuddet og i lige så høj grad dansk erhvervslivs fokus på Danmark.
- Dansk økonomi høster nu frugterne af et bomstærkt dansk erhvervsliv. Danske virksomheder satser nemlig på Danmark, vinder ordrer og skaber nye job. De sidste 10-15 år er der hvert år kommet knap 30.000 ekstra medarbejdere i de private virksomheder i gennemsnit. De har drevet samfundet fremad og skabt nye løsninger, som kommer os alle til gode, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
- Derfor skal vi også fremadrettet sikre, at der er arbejdskraft nok i Danmark. Økonomien er bedre, men der er forsat en mangel på hænder, der kalder på reformer af vores samfund.
Det seneste år har dansk erhvervsliv overrasket alle og fået endnu flere med i arbejdsfællesskabet trods historisk usikre tider med krig i Europa, meget høj inflation og galoperende renter. Der er blevet tiltrukket flere internationale medarbejdere og fastholdt flere ældre medarbejdere i arbejde frem for at gå på efterløn.
- Flere i arbejde og færre på efterløn betyder flere skatteindtægter og færre offentlige udgifter og dermed et større råderum, som er skabt af erhvervslivet. Det betyder, at politikerne har fået flere penge til at lave politik for, og skal vi fortsætte den fremgang, skal vi også være sikre på, at erhvervslivet har rammerne til at fortsætte udviklingen, lyder analysen fra DI-direktøren.
Danmark risikerer at blive hægtet af
Han peger på, at fremtidig fremgang og udvikling i dansk erhvervsliv er udfordret af den benhårde globale konkurrence, der det seneste år er spidset til bl.a. med USA’s klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA) og stor geopolitisk usikkerhed, hvor lande konkurrer hårdt om medarbejdere, teknologier og vækst i en tid, hvor mange virksomheders forsyningskæder omlægges.
- Hele Europa kan risikere at blive hægtet af den grønne og digitale udvikling, hvis vi ikke nidkært holder øje med vores konkurrencekraft. Amerikanerne giver deres egne grønne virksomheder skatterabatter og tilskud, i Tyskland får de energitunge virksomheder statsstøtte i milliardklassen, og kineserne står på spring i hele verden. Hvis vi skal stå stærkt også i fremtiden, er vi nødt til hele tiden at vurdere dansk konkurrencekraft og hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder, herunder også skatter og afgifter, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Et eksempel er favorable vilkår for forskning og udvikling, som er blevet helt almindeligt i de lande, vi konkurrerer med. Dette problem er til at løse her og nu.
- En stærk konkurrencekraft er afgørende for dansk økonomi. Og vi har brug for et stærkt erhvervsliv og en stærk økonomi for at gennemføre den grønne omstilling, betale de stigende forsvarsudgifter og for at udvikle vores samfund. Det er ikke bare i erhvervslivets, men i hele Danmarks interesse.
Læs hele konvergensprogrammet her
Følg os på:
Billeder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Ledelsesudvikling skal styrke fokus på ledelse i en tid med store forandringer10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christine Molgaard Cleemann tiltræder som ny leder for DI Ledelsesudvikling den 15. november. Hun skal stå i spidsen for arbejdet med at udvikle DI’s tilbud til ledere i medlemsvirksomhederne og styrke samtalen om ledelse i Danmark.
Ny chef for DI Vand skal samle branchen og styrke dansk eksport8.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski bliver ny chef for DI Vand. Hun skal samle branchen på tværs og styrke Danmarks position som global frontløber inden for vandteknologi.
Danske forsvarsvirksomheder på fremstød i Kiev8.10.2025 08:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Vi befinder os på et yderst kritisk tidspunkt i Europas historie – derfor ønsker Danmark og danske forsvarsvirksomheder at spille en afgørende rolle i samarbejde med Ukraines forsvarsindustri. I denne uge har 30 danske forsvarsvirksomheder været på erhvervsfremstød i Kiev arrangeret af blandt andre Erhvervsministeriet og Dansk Industri (DI).
Kulturnatten i Industriens Hus: Oplev en verden af energi7.10.2025 14:11:28 CEST | Pressemeddelelse
Mød Motor Mille, få citroner til at lyse og spil klaver med bananer. Kulturnatten i Industriens Hus bliver en rejse ind i energiens univers, hvor leg, læring, smagsoplevelser og store visioner for fremtiden går hånd i hånd.
DI: Kvantefond er kæmpe gevinst for Danmark2.10.2025 09:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Novo Holding og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, har I dag præsenteret en ny kvantefond på en milliarder kroner, som skal sætte fart på udviklingen af kvanteteknologi I Danmark. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er begejstret for initiativet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum