DI - Dansk Industri

DI efter valg: Et samarbejdende folketing skal have modet til reformer

Del
Det nye folketing skal have høje ambitioner, og så skal de samarbejde for at få gennemført den nødvendige politik, lyder det fra Dansk Industris adm. direktør
Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen, Mads Joakim.
Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen, Mads Joakim.

Erhvervslivet holdet vejret efter et meget spændende folketingsvalg, og i landet største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ser man frem til, at politikerne tager fat på de væsentlige udfordringer, som ligger foran dem.

- Først vil jeg ønske et stort tillykke til alle de politikere og partier, der er blevet valgt til Folketinget. Det har været en spændende valgkamp, hvor kandidaterne har arbejdet solen sort. De skal have tak for at stille sig til rådighed for folkestyret, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, og opfordrer til, at de hurtigt får valgnatten lagt bag sig og vendt sig mod de politiske udfordringer.

- Jeg glæder mig til, at vi kan komme i gang med at videreudvikle Danmark i en verden, der er markant anderledes end for blot et par år siden. Der er så meget, vi gerne vil i Danmark, og det haster. Det kræver et samarbejdende folketing med høje ambitioner, der har modet til de nødvendige reformbeslutninger. 

- Danmark står på et sårbart sted i historien. Vi kan ikke længere tage de gode tider for givet. De nyvalgte politikere har med en ansvarlig politik muligheden for at lægge grundstenen til et fortsat velstående, balanceret og unikt Danmark. Men det kræver beslutsomme, modige og handlekraftige politikere, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Vi skal have reformeret vores arbejdsmarked, så vi får mere arbejdskraft, vi skal have reformeret den offentlige sektor, så den bliver mere effektiv, vi skal have reformeret sundhedssystemet, så der er sundhed til alle også i fremtiden, og vi skal have reformeret vore regeljungle, så det bliver enkelt og attraktivt for vores virksomheder at investere i digitalisering, grøn omstilling og meget mere, siger DI-direktøren.

DI’s valgprioriteter har da også været et byrdestop for erhvervslivet, at Danmark kommer i mål med 70 %-målet for CO2-udledninger og bliver klimaneutrale, og ikke mindst reformer, der skal fremme dansk økonomi og øge arbejdsudbuddet.

- Først og fremmest skal vi sikre, at vi har hænder og hoveder til alt det, vi gerne vil, og derfor bør en hver ny regering hæve arbejdsudbuddet med 50.000 personer i denne valgperiode. Det bør med i regeringsgrundlaget. Og jeg håber inderligt, at den nye regering vil handle på det meget snart, siger Lars Sandahl Sørensen.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos DI's pressevagt på tlf. 3377 4500.

Billeder

Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen, Mads Joakim.
Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen, Mads Joakim.
Download

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye