DI Digital

DI Digital: Ny pose penge giver SMV nye muligheder

12.10.2021 16:24:57 CEST | DI Digital | Pressemeddelelse

Del
Det er glædeligt, at der nu åbner en ny runde af SMV:Digital. Her bliver det muligt at få direkte investeringsstøtte på op til 250.000 kr. til at investere i f.eks. automatisering, e-handel eller nye it-systemer. Sådan lyder meldingen fra DI’s branchefællesskab for digitale virksomheder, DI Digital, efter at Erhvervsministeriet præsenterede den nye pulje i dag.

- Det er rigtig godt, at det med den nye pose penge fra SMV:Digital bliver muligt at investere i lige præcis det, den enkelte virksomhed har brug for, og ikke kun at få hjælp til rådgivning, som det tidligere har været tilfældet, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital.

Branchedirektøren finder, at det er vigtigt med håndgribelig hjælp og rådgivning til SMV’erne. SMV:Digital programmet er der, hvor man kan starte, hvis man har brug for konkret hjælp til, hvordan man får taget sit næste digitale skridt i virksomheden.

- Med denne pulje er det f.eks. også muligt at få støtte til nye softwarelicenser i en kortere periode. Og vi ved, at har man først fået mod på digitalisering af virksomheden, får mange mod på mere og investerer igen i yderligere digitalisering.

- Der har været stor efterspørgsel efter SMV:Digital. Derfor har regeringens digitaliseringspartnerskab senest foreslået, at udvide ordningen med ekstra tilbud til SMV'erne, siger Rikke Hougaard Zeberg.

De ekstra tilbud kan f.eks. være tilskud til indkøb af teknologi og it, kompetenceudvikling i direkte tilknytning til SMV:Digitals rådgivningsforløb og i nye og kortere tematiserede forløb med rådgivning, så endnu flere virksomheder kan få gavn af ordningen.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI Digital

DI Digital



Følg pressemeddelelser fra DI Digital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Digital

DI: Kan Danmark omsætte kunstig intelligens til værdi?20.8.2026 13:59:20 CEST | Presseinvitation

Hvordan skaber vi værdi med kunstig intelligens – og hvordan sikrer vi, at teknologien bruges ansvarligt? AI former allerede vores virksomheder, arbejdsmarked og samfund. Men spørgsmålet er, om Danmark har en tydelig national retning for, hvordan potentialet realiseres bredt – og hvordan vi undgår at sakke bagud i den globale teknologikonkurrence. På DI Digitals Årsdag 2026 sætter vi fokus på visioner, værdiskabelse, ansvarlighed og kompetencer.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye