DI: Der skal ikke rokkes ved den politiske aftale om CO2-afgift
6.12.2022 12:00:55 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Vismændenes har i en ny rapport regnet sig frem til, at den kommende CO2-afgift på 750 kr. per ton i industrien kun giver 3 mio. tons CO2-reduktion. De tal holder ikke, hvis man spørger Dansk Industri, der læner sig op af Skatteministeriets beregninger. De viser, at aftalen om CO2-afgiften på industrien sikrer 4,3 mio. tons CO2-reduktioner. Dermed kan Danmark komme et væsentligt skridt nærmere målet om en 70 procent CO2-reduktion i 2030.
- Det er decideret uhensigtsmæssigt for danske virksomheder, at Vismændene skaber usikkerhed om en vigtig grøn aftale, inden den overhovedet er udmøntet og har fået effekt. Det går samtidigt imod en anden pointe fra Vismændenes rapport – nemlig, at der skal være forudsigelige og klare rammevilkår i dansk klimapolitik. Så duer det altså ikke, at man lige pludselig får jorden til at ryste under de virksomheder, der står midt i en omfattende grøn omstilling, siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær.
De klare og forudsigelse rammevilkår er nødvendige for at mindske omkostningerne forbundet med den grønne omstilling af dansk erhvervsliv. DI fremhæver, at klare og forudsigelige rammer gør det nemmere for de enkelte virksomheder og deres medarbejdere at forberede og prioritere de forandringer, der er forudsætningen for, at de kan nå deres CO2-reduktionsmål.
- Vi lovede hinanden med klimaloven, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Hvis vi justerer afgiftssatsen efter forgodtbefindende, så kan det få fatale konsekvenser for de virksomheder, der er i fuld gang med at investere grønt. En ensartet CO2-beskatning er en god ide, men den skal suppleres med målrettede indsatser inden for nye grønne teknologier. Det gælder eksempelvis CO2-fangst, lagring og anvendelse samt pyrolyse i landbruget. Ingen af disse teknologier er på nuværende tidspunkt rentable, siger Emil Fannikke Kiær.
Mange danske virksomheder lever af at eksportere, og derfor vil det være problematisk, hvis Danmark skruer for højt op for nationale afgifter, der ændrer konkurrenceforholdene i eksempelvis EU, fordi udenlandske producenter ikke påvirkes på samme måde.
- Dansk erhvervsliv foretager lige nu nogle meget langsigtede grønne investeringer, der vil bidrage til at nedbringe det danske CO2-udslip. Det bør de have tid til at gennemføre. Det gælder også landbruget, der med landbrugsaftalen fra sidste efterår skal reducere med 5 mio. tons CO2. Der er allerede gode muligheder for at fremme reduktioner gennem ændret fodersammensætning, arealanvendelse, pyrolyse og klimamålretning af eksisterende ordninger, så lad os begynde dér, før vi kaster os ud i umodne metoder, siger Emil Fannikke Kiær.
Følg os på:
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Danmark skal mere end fordoble elektrificeringen frem mod 20357.10.2026 13:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør sætte et politisk pejlemærke om, at mindst 45 procent af landets energiforbrug skal dækkes direkte af elektricitet i 2035. Det foreslår Dansk Industri (DI) i en ny handlingsplan, som samtidig efterlyser en politisk aftale om fremtidens elnet og otte milliarder kroner til elektrificering af virksomheder, tung transport og havne.
Ny aftale mellem Danmark og Tyskland baner vejen for nyt europæisk erhvervseventyr7.10.2026 11:16:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har denne uge indgået en aftale om CO2-fangst og -lagring, der gør det muligt at transportere CO2 på tværs af landenes grænser og lagre den i undergrunden.
DI: CPR-læk øger risikoen for svindel mod virksomheder5.10.2026 15:23:19 CEST | Pressemeddelelse
DI opfordrer virksomheder til straks at gennemgå deres procedurer for identitetskontrol efter et omfattende læk af omkring 8,8 millioner personers CPR-oplysninger.
Kulturnatten i Industriens Hus: Kan robotter snyde din hjerne?5.10.2026 10:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. oktober åbner Dansk Industri dørene til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor gæsterne kan udfordre deres hjerne, sanser og reaktionsevne – og blandt andet møde en menneskelig robot, eksperimentere med kunstig intelligens og virtual reality og teste, om mennesket stadig kan slå maskinen.
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
