DI: brug for langt bedre videndeling om cybertrusler
25.11.2025 10:02:01 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
En ny trusselsvurdering fra Styrelsen for Samfundssikkerhed i dag viser, at truslen om cyberangreb er høj og under konstant udvikling. Dansk Industri mener, at det kræver øget og hyppigere deling af information om nye trusler med erhvervslivet.

- Cyberkriminelle opererer i dag på et velfungerende globalt marked, hvor nye værktøjer, metoder og mål bliver delt og solgt på få minutter. Det tempo skal vi som samfund matche.
- Danmark mangler en praktisk platform for effektiv deling af trusselsinformation mellem myndigheder og erhvervsliv, som sikrer, at informationen deles hurtigt og kommer alle parter til gavn.
- Det er en af de mest effektive måder at styrke vores nationale modstandsdygtighed – og derfor også én af DI’s hovedprioriteter i den nationale cyberstrategi, som skal forhandles meget snart, siger branchedirektør Andreas Holbak Espersen, DI Digital, som er DI’s branche for techvirksomheder.
Ændringer i angreb
Selvom trusselsvurderingerne fra sidste år fastholdes med kategorierne ”meget høj” for cyberkriminalitet og cyberspionage og ”høj” for cyberaktivisme, slår rapporten fast, at trusselsbilledet er i forandring. Der sker især ændringer i, hvordan angrebene rammer – og tempoet er højt.
- Selvom trusselsniveauerne er uændrede, betyder det ikke, at truslen står stille. Set med vores øjne betyder det, at både erhvervsliv og myndigheder skal skærpe indsatsen og rykke tættere sammen i beskyttelsen af den kritiske infrastruktur såvel som de små og mellemstore virksomheder, som står svagest over for truslerne i dag, siger Andreas Holbak Espersen.
DI foreslår i et cyberpolitisk udspil 11 konkrete forslag til styrkelsen af Danmarks samlede beskyttelse mod cyberangreb, herunder styrket deling af trusselsinformation, flere fælles cyberberedskabsøvelser og en samlet indsats for SMV’ernes cybersikkerhed.
Nye foruroligende tendenser
Trusselsvurderingen fremhæver flere foruroligende tendenser i cyberangrebene i 2025. De såkaldte overbelastningsangreb, hvor offerets it-systemer overbelastes og derefter lukker ned, også kaldet DDoS-angreb, beskrives nu som en fast del af normalbilledet.
Pro-russiske aktører rammer danske hjemmesider løbende og opportunistisk — bl.a. i forbindelse med kommunalvalget, politik og Danmarks støtte til Ukraine. Angrebene er hyppige, simple at købe (“DDoS-for-hire”) og synligt forstyrrende.
Rammer kritisk infrastruktur
Der er samtidig set mange forsøg på kompromittering af kritisk infrastruktur som vandværker og energianlæg, som kan lammes via internettet. Selv simple angreb kan skabe driftsforstyrrelser, som vi så i 2024-hændelsen på et dansk vandværk. Det forudses, at hackerne går mere efter den slags anlæg, fordi DDoS ikke længere skaber samme opmærksomhed.
- Det er helt klart et område, som vi har øget vores opmærksomhed på, og vi er nødt til at bringe nye værktøjer i spil for at øge beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur – ikke mindst de systemer, der holder produktionen og forsyningen i gang og dermed får hjulene i samfundet til at køre rundt, siger Andreas Holbak Espersen.
Tydeligere vurdering
Den nye trusselsvurdering gør det tydeligere, hvilke angreb danske organisationer faktisk bliver ramt af – fra ransomware og datatyveri til de mange DDoS-angreb, vi ser løbende.
- Den nye trusselvurdering er et mere praktisk værktøj, end vi tidligere har set, fordi angrebstyperne nu er beskrevet på en måde, som virksomheder og myndigheder kan omsætte direkte til risikostyring og beredskab. Det er rigtigt positivt, siger Andreas Holbak Espersen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum