DI: Danskerne skal præge fremtidens digitale Danmark
17.8.2020 06:34:11 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Derfor starter DI nu en række folkehøringer over hele landet, hvor danskerne, virksomhederne og politikerne i det kommende år inviteres med til en diskussion om, hvordan fremtidens teknologi og digitale løsninger bliver til gavn for os alle.
- Den brede dialog er helt afgørende for, at danskerne kan bevare tilliden til den digitale omstilling. Uden den tillid går omstillingen i stå, og Danmark bliver et mindre konkurrencedygtigt samfund. Det vil i sidste ende gå ud over vores velstand og velfærd. Vi går simpelthen glip af de mange muligheder i digitaliseringen, hvis vi ikke i tide også tager en grundig dialog i samfundet om skyggesiderne, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
- Vi skal i det hele taget blive bedre til at sætte ord på, hvad digitalisering betyder for den enkelte borger, og hvordan vi kan bruge det til at gøre hverdagen nemmere og velfærden bedre for os alle sammen.
Baggrunden for initiativet er, at gennembruddet for nye teknologier som kunstig intelligens venter lige rundt om hjørnet. Der er tale om så banebrydende teknologi, at det kan forandre vores samfund, og derfor vil DI have regeringen og Folketingets partier til at udforme en strategi for, hvordan vi får det bedste ud af ny teknologi og digital omstilling til gavn for hele samfundet.
- Det er på tide, at vi – borgere, medarbejdere, virksomheder, myndigheder - drøfter teknologiens rolle i samfundet. Det skal være os og ikke kunstig intelligens eller anden ny teknologi, der styrer udviklingen i vores samfund. Derfor tager vi hul på den dialog med hele Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen.
På trods af, at FN så sent som i juli kårede Danmark til at have verdens bedste digitale offentlige sektor, er danskernes tillid til digitalisering under pres.
- Vi har set alt for mange eksempler på, hvordan teknologi bliver brugt eller rettere misbrugt, for eksempel til at føre os bag lyset med ”fake news” eller eksempler på læk af personlige data. Den slags kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig og de fleste andre, siger Lars Sandahl Sørensen.
Samtidig buldrer en række nye teknologiske muligheder frem for fuldt fart, som for eksempel kunstig intelligens, big data og blockchain, som har så stor en forandrende kraft, at der er brug for en bred diskussion med danskerne om, hvordan digitalisering og teknologi kan og bør forme Danmark i fremtiden.
- Ny teknologi og digital omstilling har givet os nogle kæmpe fordele – også under coronakrisen. Danske virksomheder har været dygtige til at bruge de nye redskaber til at øge deres globale konkurrencekraft. Og vores offentlige institutioner har været dygtige til at bruge teknologien til at give en bedre borgerservice, for eksempel i form af selvbetjening hos lægen og hos skat. Den udvikling skal gerne fortsætte, siger Lars Sandahl Sørensen.
- For eksempel ligger vores sundhedsvæsen inde med enorme mængder data om vores allesammens helbred, som vi kan bruge til at udvikle nye behandlingsformer og ny og bedre medicin i samarbejde med vores Life Science-virksomheder. Det skal naturligvis ske på en ansvarlig og betryggende måde, og vi vil gerne drøfte, hvordan vi gør det, siger DI-direktøren.
Første folkehøring finder sted 17. august på fem skoler over hele landet og handler om fremtidens digitale skole. Det er et emne, som i dén grad er relevant netop nu – ikke mindst i lyset af erfaringerne med hjemmeundervisning og online læring under corona.
DI har arrangeret i alt ti ”folkehøringer” i de kommende måneder, og blandt temaerne er fremtidens fødevarer, vores hverdag med robotter, bæredygtige byer med tech og brug af data til at fremme den grønne omstilling.
Når turnéen er afsluttet, samler DI danskernes inputs om Danmarks digitale fremtid sammen og afleverer dem til regeringen og Folketinget.
Læs mere om Danmark Digitale fremtid her
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos branchedirektør (konstitueret) og digitaliseringspolitisk chef Christian Hannibal, tlf. 2064 4872, e-mail chhn@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

