DI: Dansk erhvervslivs globalisering når nye højder
1.11.2022 10:08:07 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Mange taler i disse kriseår om, hvordan det vil gå med globaliseringen. Og nu giver virksomhederne svaret. Ny DI-analyse viser, at hver anden virksomhed med aktivitet i udlandet vil øge aktiviteterne. Men virksomhederne spreder lige nu deres engagement til flere lande. De bliver i mindre grad i Kina, men spreder sig ud til Indien, ASEAN, Europa og Nordamerika.
- Globaliseringen går lige modsat end hvad mange forventer i en tid med problemer med forsyningskæder, krig og corona i Kina. Danske virksomheder vil øge deres globale engagement trods tidens internationale konflikter. Det er sund økonomisk fornuft, for et lille land som Danmark er afhængig af international handel og samarbejde, siger viceadm. direktør i DI Thomas Bustrup.
Højeste niveau nogensinde
Siden 2019 er Danmarks handel med resten af verden steget fra 109 pct. af BNP til 123 pct. Det er det højeste niveau nogensinde. Stigningen kommer efter en lang periode med mere handel, som begyndte i 1990’erne, hvor færre handelsbarrierer, teknologiske fremskridt og lavere transportomkostninger fik mange virksomheder til at etablere produktion i udlandet. Siden 1990 er handelen vokset 1,8 gange hurtigere end BNP.
Mange politikere har på det seneste været inde på at ”gentænke globaliseringen” og talt for, at en del produktion skal trækkes hjem. Men virksomhederne er allerede videre, og tilbagetrækning er ikke svaret. Spredning er svaret. Hver fjerde virksomhed i Kina vil mindske dens aktiviteter i landet. Men samlet set vil danske eksportvirksomheder øge deres aktiviteter i Asien.
- Virksomhederne har brugt de usikre tider til at sprede deres afhængighed af et enkelt land eller marked. Corona-håndteringen, diskussioner om menneskerettigheder og overtrædelse af internationale handelsregler fra Kinas side har fået mange virksomheder til at mindske involveringen der. I stedet etablerer de sig i resten af Asien, i Europa eller Nordamerika, siger Thomas Bustrup.
Interesse for Nordamerika
Det er især Nordamerika og Vesteuropa, der vækker interesse hos danske virksomheder. For eksempel vil 44 pct. af de tilstedeværende virksomheder på det nordamerikanske marked øge deres engagement her i form af blandt andet flere underleverandører, mere produktion og opkøb af andre virksomheder. Tallene kan afspejle den tendens, at virksomheder i højere grad vil etablere produktion og forsyningskæder i lande, der deler fælles værdier og regler.
- Mange virksomheder er blevet mere forsigtige. De vil hellere samarbejde med lande, som deler vores ideer og værdier. Men vi skal huske, at venligtsindede lande måske ikke er lige så venlige, når krisen virkelig kradser. Desuden kan vestligt-sindede lande ikke levere alle produkter og services. Virksomhederne er nødt til at samarbejde med lande over hele verden, siger Thomas Bustrup.
Svarene er indsamlet i perioden fra 6. til 15. september 2022. 380 virksomheder med økonomiske aktiviteter i udlandet deltog i spørgeundersøgelsen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
