
DI: Cyberpagt kan hjælpe SMV med sikkerheden
8.4.2022 11:15:48 CEST | DI Digital | Pressemeddelelse

- Danske virksomheder er Europas mest digitale, derfor skal de også være Europas mest sikre – både til glæde for kunder, forbrugere og for virksomhederne selv. Cybertruslen er helt reel, og den bliver ikke mindre. For at virksomhederne kan imødegå den store udfordring, er det bydende nødvendigt, at det sker i et tæt samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder, siger branchedirektør og ansvarlig for digitalisering i DI, Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital.
Formålet med pagten er at udvikle og koordinere nye initiativer, hvor det offentlige og private samarbejder om at løfte danske SMV’ers digitale sikkerhedsniveau til det højeste niveau i EU.
- Danske virksomheder skal være kendte ude i verden for et tårnhøjt sikkerhedsniveau, så det kan blive en konkurrencefordel for dansk erhvervsliv, siger Rikke Hougaard Zeberg.
Pagten er et samarbejde mellem Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, HK, IDA, Industriens Fond, IT-Branchen, SMVdanmark og Erhvervsministeriet.
- Vi har brug for alle gode kræfter, hvis vi skal styrke vores cybersikkerhed. Cybersikkerhed er en holdsport, hvor vi skal samarbejde, bruge vores ressourcer strategisk og koordinere vores indsatser. Og modstanderholdet udvikler hele tiden deres strategi, metoder og forretningsmodel.
- Derfor skal vi også tænke i nye baner – også i samarbejdet på tværs af offentlig og privat. Det er en hovedårsag til, at DI er medstifter af den nye Cybersikkerhedspagt, siger branchedirektør i DI Digital Rikke Hougaard Zeberg.
Der er særligt to områder, hvor DI i regi af pagten vil sætte sig i spidsen og tage ansvar for, at der bliver skabt nye initiativer, der styrker SMV’ernes kamp mod cybertruslen.
For det første har DI særligt arbejdet for etableringen af en ny offentlig-privat SMV-CERT, der skal hjælpe SMV’erne i kampen mod cyberkriminelle. Det kræver et tæt offentlig-privat samarbejde at realisere og er derfor et oplagt initiativ i regi af Cybersikkerhedspagten. Dernæst skal politiets muligheder og ressourcer til at efterforske cyberkriminelle styrkes og gentænkes i samarbejdet med den private sektor.
Kontakter
Bo HjulerPresserådgiver, journalist
Tlf:23284912boh@di.dkBilleder

Information om DI Digital
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: Digital suverænitet fylder mere i virksomhederne19.5.2026 12:17:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er rykket markant på digital suverænitet i takt med stigende geopolitisk uro. Men samtidig oplever mange betydelige barrierer i forbindelse med skift af leverandør af forretningskritisk IT.
Topmøde om digital suverænitet: hvordan sikrer vi kontrol og handlefrihed?20.4.2026 11:45:22 CEST | Presseinvitation
Dansk Industris branchefællesskab DI Digital for tech og digitale virksomheder samler nu forskere, rådgivere og virksomhedsledere til et topmøde om digital suverænitet i praksis, og om hvordan vi sikrer kontrol, fleksibilitet og handlefrihed.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer16.4.2026 13:44:36 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har den 14. april 2026 holdt ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen var der genvalg til otte eksisterende bestyrelsesmedlemmer og nyvalg til Martin Høyer, CEO i Conscia.
Erhvervslivet i Norden i fælles front: digital lovgivning spænder ben for konkurrenceevnen3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
EU vil gerne være i front på digitalisering og kunstig intelligens. Men i dag spænder EU’s egne regler ben for både innovation og konkurrenceevne. Det mener Dansk Industri (DI) og søsterorganisationerne i Sverige og Finland, som nu er gået sammen for at opfordre til en markant forenkling af EU’s digitale lovgivning.
DI: Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder19.2.2026 10:15:05 CET | Pressemeddelelse
Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering. Derfor foreslår Dansk Industri i et nyt udspil investeringer i milliardklassen for at styrke Danmarks og Europas digitale suverænitet.