DI: Coronapas skal forhindre nedlukning
8.11.2021 20:54:16 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Regeringen vil følge en anbefaling fra Epidemikommissionen og genindføre coronapasset i Danmark. I Dansk Industri (DI) er man enige i, at coronapasset bliver genindført.
- Danmark skal for alt i verden undgå nye nedlukninger og generelle restriktioner. Coronapasset er og skal være værktøjet til at sikre et åbent og velfungerende arbejdsmarked og samfund. Med coronapasset og den høje andel af borgere, der er vaccineret, kan vi undgå dybt generende restriktioner som arealkrav, hjemmearbejde, forsamlingsforbud og naturligvis nedlukninger, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.
- Der skal være proportionalitet i de tiltag, der iværksættes. I DI ser vi hellere, at man bruger coronapasset, end der indføres andre restriktioner. Og så skal virksomhederne altså også have lov til at kræve gyldigt coronapas hos medarbejderne, og det skal regeringen have med i forslaget til folketinget.
Skal sikre medarbejderes sundhed
Det begrunder Emil Fannikke Kiær med, at nogle virksomheder har behov for et værktøj til at forhindre, at smitten breder sig blandt medarbejderne.
- Danske virksomheder vil naturligvis gerne sikre deres medarbejderes tryghed og sundhed. Derfor er det for nogle et problem, at der ikke er grundlag for at kræve, at medarbejdere har et gyldigt coronapas. Det gælder særligt på virksomheder, hvor en større andel af medarbejderne ikke er blevet vaccineret endnu. Det ser vi især eksempler på inden for fødevare- og servicebranchen, siger den politiske direktør.
Han henviser til, at det har været et problem siden Testloven udløb den 1. november.
- Derfor skal det være muligt for virksomhederne at kræve gyldigt coronapas fra deres medarbejderne for at sikre trygheden på arbejdspladsen og for at holde gang i betjening og produktion, siger Emil Fannikke Kiær.
Bliv vaccineret
Han håber, at virksomhederne vil blive inddraget i kommende tiltag, ”så det gode samarbejde mellem erhvervsliv, myndigheder og politikere” kan fortsætte, som det har gjort hidtil under corona. DI-direktøren håber også, at endnu flere vil tage imod en vaccine nu.
- Det er vaccinationerne, der er vores fundament i kampen mod corona. Derfor er det helt centralt, at regeringen og myndighederne gør alt, hvad der er muligt for at sikre, at så mange borgere som muligt tager imod vaccinetilbuddet. Det gælder naturligvis også tilbuddet om det såkaldte tredje stik, hvor det forventeligt vil være meget værdifuldt i forhold til presset på sundhedsvæsenet, at ældre og udsatte tager imod revaccinationen så hurtigt som muligt, når det tilbydes, siger Emil Fannikke Kiær.
En genindførelse af coronapasset skal vedtages i folketinget.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos underdirektør, pressechef Søren Langelund, tlf. 2091 9335, e-mail slan@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI ruster organisationen og driften yderligere til digitaliseret fremtid28.5.2026 12:19:51 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største erhvervsorganisation gennemfører ny organisationsudvikling for i endnu højere grad at kunne imødegå en stigende kompleksitet i behov hos såvel samfund som medlemsvirksomheder.
DI: Vand under pres kræver en ny kurs for Danmark27.5.2026 14:42:43 CEST | Pressemeddelelse
DI vil gøre Danmark til globalt foregangsland for cirkulær vandforvaltning, klimatilpasning og vandteknologi – og sikre rent drikkevand, robust forsyning og adgang til vand for fremtidens industri.
DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag26.5.2026 12:02:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har ros til den nye rapports relevante analyser om bl.a. differentieret moms, udenlandsk arbejdskraft og den aktuelle økonomiske politik, men vismændenes analyse af store virksomheder rammer ved siden af virkeligheden
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

