
DI Byggeri: Vallensbæk er danmarksmester i at give hurtige byggetilladelser
22.3.2022 05:00:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
I Hovedstaden er der store forskelle på, hvor langt tid man skal vente på at få byggetilladelsen i hus. I Vallensbæk Kommune tager det i gennemsnit 6 dage at få sagsbehandlet en byggesag, mens det i Tårnby, Lyngby Taarbæk og Frederiksberg kommune tager henholdsvis 153, 122 og 110 dage i gennemsnit. Det viser en ny analyse fra DI Byggeri.
- Der er en markant forskel på kommunernes sagsbehandlings tider, hvilket selvfølgelig kan undre. Der er godt gang i byggeriet, og derfor er det virkelig forbilledligt, at Vallensbæk kommune formår at holde sagsbehandlingstiderne så lave, siger Mads Raaschou, formand for DI Byggeri Hovedstaden.
Ventetiderne er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Vi ser meget gerne, at kommunerne gør meget mere i forhåndsdialog og har mere åbenhed i sagsbehandlingen. Vi hører fra vores medlemmer, at det er en stor fordel, når man kan få ansigt på sagsbehandleren og man kan snakke løsninger igennem, inden man ansøger. På den måde undgår man dumme fejl, mangelbreve, og man forkorter dermed den samlede sagsbehandlingstid, siger formanden
Den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse i hovedstaden er steget fra 92 dage i 2020 til 107 dage i 2021.
- Selvom sagsbehandlingstiden generelt er steget, så vil jeg gerne fremhæve Hvidovre og Albertslund kommuner, som har formået at sænke sagsbehandlingstiderne markant. I Hvidovre fra 167 dage til 59 dage, og fra 140 dage i Albertslund til 90 dage. Det er virkelig flot. Begge kommuner skal selvfølgelig endnu længere ned, men det lover virkelig godt, siger Mads Raaschou.
Vallensbæk og Odder er de to kommuner i Danmark, der er hurtigst til at sagsbehandle byggesager med en gennemsnitlig ventetid på seks dage. København har med en gennemsnitlig ventetid på 158 dage den længste ventetid i hele landet.
Kontakter
Formand for DI Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou, telefon 2844 0088
Regional konsulent for DI Byggeri Hovedstaden Anne Ginderskov, telefon 4079 5870
Information om DI Byggeri
DI ByggeriH.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.
Ventetiden på en byggetilladelse stiger i Østjylland9.3.2026 14:19:01 CET | Pressemeddelelse
Vil man bygge hus på Samsø skal man i gennemsnit vente 84 dage på tilladelse, mens man i Odder kun skal vente 5 dage. I to kommuner i Østjylland falder ventetiden, mens den stiger i ni kommuner, viser nye tal fra DI Byggeri.