Byggeskadefonden og DI Byggeri: Nu bliver det lettere at vurdere kvaliteten af den viden, byggeriet bygger på
2.11.2026 10:20:14 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Byggetekniske publikationer spiller en central rolle for alle aktører i bygge- og anlægsbranchen. Men hvordan vurderer man for eksempel kvaliteten og grundlaget for den enkelte udgivelse? En ny hjemmeside skal hjælpe både udgivere og brugere af byggeteknisk viden.

Hver dag udvikles og anvendes byggetekniske publikationer. Det kan være alt fra standarder, erfaringsblade, faktablade, anvisninger til vejledninger, produkt- og datablade samt brugsanvisninger fra leverandører mm. Men hvem står bag de forskellige byggetekniske udgivelser? Hvilken dokumentation og hvilket vidensgrundlag bygger de på? Og er den enkelte udgivelse stadig aktuel?
Det kan være svært at svare på for dem, der bruger viden i deres daglige arbejde i bygge- og anlægsbranchen. Derfor har en bredt sammensat arbejdsgruppe under Strateginetværket for bæredygtigt byggeri udarbejdet en frivillig og frit tilgængelig model for selvdeklarering af byggetekniske publikationer for at skabe gennemsigtighed i den enkelte udgivelse.
Modellen består af 19 parametre, som alle udgivere kan bruge til at beskrive grundlaget for deres byggetekniske udgivelse. Parametrene handler blandt andet om afsender, dokumentation, finansiering, erfaringsgrundlag og aktualitet. Målet er et mere oplyst og gennemsigtigt beslutningsgrundlag i branchen.
De 19 parametre er samlet på den nye hjemmeside VurderByggeviden.dk. Her kan både udgivere og brugere af byggeteknisk viden finde parametrene og se, hvordan de kan anvendes.
”I Danmark har vi en stærk tradition for at bygge robuste og sunde bygninger, fordi vi lærer af erfaringerne og omsætter ny viden til praksis. Men den grønne omstilling går i rekordfart, og nye materialer og løsninger må ikke blive morgendagens byggeskader. Derfor skal det være tydeligt, hvad en rapport, vejledning eller anvisning bygger på, så vi kan sammenligne og forholde os kildekritisk til den”, siger Peder Fynholm, byggeteknisk chef i Byggeskadefonden, der har drevet arbejdsgruppen sammen med Mads Severin Holm, advokat og fagleder hos DI Byggeri.
Mads Severin Holm siger:
”Den grønne omstilling, herunder bygningsreglementets klimakrav, der løbende strammes, kræver, at vi skal have ny viden og nye løsninger hurtigere ud at virke, end vi har været vant til. Med selvdeklareringsmodellen skabes åbenhed for alle - både udgivere og brugere - omkring, hvad den viden, der udgives, bygger på. Det styrker både innovationen og tilliden til de nye løsninger”.
Stor brancheopbakning
VurderByggeviden.dk bygger på et notat fra februar 2026. Notatet er udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af Temagruppen om alment teknisk fælleseje under Strateginetværk for bæredygtigt byggeri.
Arbejdsgruppen er drevet af Byggeskadefonden og DI Byggeri og består desuden af BYG ERFA, Træinformation, BUILD, Veltek, Forsikring & Pension, DBI, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Konstruktørforeningen.
Ud over deltagerne i arbejdsgruppen har en lang række andre organisationer og foreninger udtrykt deres støtte til notatet fra februar 2026, som altså nu får sin egen hjemmeside. Det drejer sig om:
BL – Danmarks Almene Boliger, Bygherreforeningen, Danske Byggecentre, Danske Byggefag, Det Kongelige Akademi, DTU, ETA Danmark, Forperson for Koordineringsudvalget, Kommunernes Landsforening, Landsbyggefonden, Molio, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn Omstilling, TEKNIQ og Teknologisk Institut.
Fakta om www.VurderByggeviden.dk
- Målet er at skabe gennemsigtighed i byggetekniske publikationer om blandt andet afsender, finansiering, dokumentationsniveau og aktualitet for at give de bedst mulige rammer og et robust grundlag at bygge på.
- De 19 parametre har stor støtte i branchen og er til gavn for både udgivere og brugere af byggetekniske publikationer.
- Initiativet udspringer af et arbejde i en arbejdsgruppe nedsat af Temagruppen om alment teknisk fælleseje under Strateginetværk for bæredygtigt byggeri.
- Initiativet er drevet af Byggeskadefonden og DI Byggeri.
- Selvdeklareringsmodellen med de 19 parametre er frivillig og frit tilgængelig.
- Find de 19 parametre på den nye hjemmeside, VurderByggeviden.dk.
Læs mere på VurderByggeviden.dk
Kontakter
Yderligere information
Byggeskadefonden: Louise Gadeberg-Larsen, lgl@bsf.dk / +45 6167 3760
DI Byggeri: Mads Severin Holm, mash@di.dk / +45 6088 6089
Læs mere på VurderByggeviden.dk
Billeder


DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Roskilde Kommune modtager Brolæggerprisen 202623.10.2026 10:04:29 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune er tildelt Brolæggerprisen 2026 for transformationen af et historisk byrum.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.