DI: Aftale om forskningspenge er et pletskud
30.10.2020 12:08:33 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

- Det her er en rigtig god aftale. Der er klart fokus på grøn forskning og innovation og på at styrke vores teknologi inden for life science, teknisk forskning og innovation. Det kan både være med til at bringe os i mål med den grønne omstilling og medvirke til at fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark og skabe vækst, siger underdirektør Mette Fjord Sørensen, DI.
Forskningsreserven er en udløber af globaliseringsaftalen fra 2006, hvor politikerne satte sig for at prioritere en del af forskningsmidlerne. Forskningsreserven udgør ca. 6 procent af det samlede offentlige forskningsbudget, som er på 24,2 mia. kr. i 2021. Derudover indgik 750 mio. kr. fra coronakrigskassen og næsten 900 mio. kr. fra Innovationsfonden i forhandlingerne.
Den grønne forskning og innovation løftes, så der samlet er afsat 2,7 mia. kr. Især Danmarks innovationsfond får en stor rolle i at understøtte udviklingen af ny teknologi og løsninger inden for det grønne område. Fonden skal samlet udmønte 1,2 mia. kr. til det grønne område.
- Særligt for Innovationsfonden er det altafgørende, at pengene går til både at genstarte dansk økonomi og fremme den grønne omstilling. Det sker kun, hvis der er et entydigt fokus på vækst og beskæftigelse, så universiteter og virksomheder sammen kan udvikle morgendagens løsninger til et bedre klima, siger Mette Fjord Sørensen.
- Forskning og innovation inden for life science bliver også tilgodeset i årets aftale med 390 mio. kr. til forskning, velfærdsteknologi og sundhed, siger Mette Fjord Sørensen.
- Det er en af Danmarks internationale styrkepositioner, der bidrager med over 140 mia. kr. til eksporten. Det er ekstremt vigtigt, at regeringen og partierne også har fokus på at understøtte life science.
DI hæfter sig også ved, at aftalen rummer penge til at fremme diversiteten i forskningsverden.
- Regeringen og størstedelen af Folketingets partier har styrket Inge Lehmann forskertalentprogrammet, som har fokus på at fremme en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne. Særligt når kvindelige professorer på de danske universiteter kun udgør 23 procent. Det er vigtigt, at vi får alle talenter i spil, siger Mette Fjord Sørensen.
Det offentlige forskningsbudget for 2021 er på 24,2 mia. kr. svarende til 1,03 procent af BNP og forhandlingerne om finansloven ventes at starter meget snart.
- Det er vigtigt, at politikerne enes om at opretholde samme antal kroner og ører til forskningen som i 2020. Men der er behov for, at vi også fremover sætter ambitionerne endnu højere, så den målsætning på 1 procent af BNP bliver minimumsambitionen. Landene omkring os og EU sætter barren højere, og vi må ikke sakke bagud. Derfor peger vi på i DI, at vi skal investerer 1,5 procent af BNP frem mod 2030, siger Mette Fjord Sørensen.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Mette Fjord Sørensen, tlf. 5213 2312, e-mail mfj@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
DI: EU sender vigtigt signal om forenkling af AI-regler7.5.2026 08:17:44 CEST | Pressemeddelelse
EU-landene er efter måneders forhandlinger i dag blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen. - Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digital
DI vil fjerne byggetilladelse for solceller på tage7.5.2026 07:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Unødigt bureaukrati og uens kommunal praksis bremser i dag opsætningen af solceller på tage og forsinker den grønne omstilling. Derfor foreslår DI Teknik & Installation, at kravet om byggetilladelse fjernes for solcelleanlæg på bygningers tage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

