DI - Dansk Industri

DI Topmødet 2025: Vi skal bygge et stærkere, klogere og sikrere samfund

Del

Danske virksomheder og arbejdspladser står stærkere end nogensinde med rekordhøj beskæftigelse og stor succes på eksportmarkederne. Samtidig oplever vi som samfund en verdensorden, der er i fare for at gå i uorden, en geopolitisk uro, som er rykket helt ind på virksomhederne, og et Europa, der er i fare for at blive sat ud af spillet om den globale magtdeling. Scenen er med andre ord sat til et inspirerende og tankevækkende DI Topmødet 2025 om de aktuelle muligheder og ikke mindst udfordringer, når 1.500 deltagere og 35 oplægsholdere fra ind- og udland, erhvervsliv, kulturliv og politik mødes i Herning.

DI Topmødet 2025 finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning den 30. september.
DI Topmødet 2025 finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning den 30. september.

Pressen inviteres til
DI Topmødet 2025,
tirsdag den 30. september kl. 12-18,
Jyske Bank Boxen,
Kaj Zarotws Vej 7,
7400 Herning.

Vicestatsminister Troels Lund Poulsen og Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skyder sammen med bl.a. administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, topmødet i gang med en diskussion om geopolitiske spændinger, konkurrencekraft, robusthed og fremtidige muligheder. Her medvirker også Ørsteds CEO Rasmus Errboe og Florence Gaub, fremtidsforsker og director for NATO Defence College.

Skal vi indfri vores ambitioner om et mere grønt Europa med mere vækst og konkurrencekraft, så er det helt afgørende, at virksomhederne kan få de kvalificerede medarbejdere, de har brug for. En ny tilgang til den dagsorden er arbejdslyst. Arbejdslyst til mere. Og den dagsorden er en række af vores fremtrædende politikere heldigvis med på at drøfte. Vi skal styrke lysten og motivationen til at arbejde i Danmark, så vi har arbejdskraft nok i fremtiden. Her medvirker Mona Juul, Formand for Det Konservative Folkeparti, Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre, Inger Støjberg, Formand for Danmarksdemokraterne og Morten Høyer, politisk direktør, DI.

Håb i en vanvittig verden er titlen på et kulturelt input til dansk erhvervsliv. Hvordan kan vi bevare håbet midt i en turbulent og udfordrende verden? Den oscarvindende instruktør Thomas Vinterberg deler sine erfaringer og perspektiver på, hvordan kunsten og kulturen kan bidrage til at finde mening og håb. Vinterberg bliver interviewet af journalist og vært på DR, Lærke Kløvedal.

Anders Opedal, CEO for Equinor, Christian Thrane, CEO for Nuuday, Kim Saaby Hedegaard, CEO for Power-to-X Topsøe, sætter fokus på vores kritiske infrastruktur i lyset af trusselsbilledet og de krav, som den grønne omstilling stiller til forsyningslinjerne.

Et nyt initiativ er også en slags markedsplads for DI’s omfattende tilbud om rådgivning til medlemmerne. DI Community er det, du skal kigge efter, hvis du vil have indblik i tips og tricks for erhvervsledere, der vil udvikle deres forretning. Dagen igennem er der indslag fra arbejdet kloden rundt med at skabe gode muligheder for erhvervslivet. For eksempel fortæller Anja Byrial Hansen, CEO og stifter, om Byon ApS’ vokseværk i Sydkorea, og tidligere folketingsmedlem og formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, nu CEO i Port of Aalborg, fortæller om sine erfaringer fra en havn, der er globalt eksponeret i en usikker tid.

Medierne får deres egen scene på topmødet – Podcastscenen, hvor vi bl.a. har inviteret Borgen Unplugged, Finans Live og Karriereklubben indenfor med live direkte fra Herning.

Endelig kårer vi blandt 27 vækstvirksomheder vinderen DI Prisen 2025.

Læs mere og se hele programmet for DI Topmødet 2025 her

På Topmødet er indrettet pressecenter med arbejdspladser til de deltagende journalister. Der vil også være mulighed  for tv-livesignal.

JOURNALISTER OG FOTOGRAFER BEDES BENYTTE DETTE LINK FOR AT BLIVE AKKREDITERET TIL DI TOPMØDET HURTIGST MULIGT OG SENEST MANDAG DEN 26. SEPTEMBER.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

DI Topmødet 2025 finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning 30. september.
DI Topmødet 2025 finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning 30. september.
Download
Adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
Download
DI Topmødet 2025 finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning den 30. september. Topmødet får deltagelse af over 1500 gæster fra ind- og udland.
DI Topmødet 2025 finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning den 30. september. Topmødet får deltagelse af over 1500 gæster fra ind- og udland.
Download

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

7.500 virksomheder har sat deres kryds: Vejen er den mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med kun få måneder til kommunalvalget har 7.500 virksomheder med næsten 300.000 ansatte afgivet deres stemme på, hvilken kommune i landet der er den mest erhvervsvenlige. Dansk Industri (DI) har i dag offentliggjort landets største, årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, og ifølge virksomhederne er det i år Vejen Kommune, der er den mest erhvervsvenlige. - Tillykke til Vejen. Mange danske kommuner bør skele til Vejen og de øvrige kommuner i Syd- og Vestjylland, som er landets mest erhvervsvenlige landsdele. - De lokale politikere har afgørende indflydelse på, hvor gode betingelser vores virksomheder har for at skabe vækst, job og velstand. Alle virksomheder bygger på en drøm om at gøre en forskel, og danske virksomheder giver danskerne noget at stå op til og Danmark noget at leve af. Det bør vi alle minde lokalpolitikerne om, når vi sætter vores kryds til kommunalvalget den 18. november, siger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær. Dialog og imødekommenhed Det e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye