DGI er dér, hvor eleverne er – også på erhvervsskolerne.

”Mange erhvervsskoleelever har svært ved at se, at de er andet end deres faglighed. Her kan bevægelse og foreningsliv måske være med til at vise eleverne, at de kan meget andet, som at stable en turnering på benene, spille badminton eller være en del af et fællesskab.”
Sådan siger Eskild Jansen, som er næstformand i Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO). Han er 18 år gammel, læser på HTX, og han mener, at DGI gør det rigtige i at tænke på erhvervsskoleelevernes trivsel. Han mener, at bevægelse potentielt kan være en brik, der kan øge elevernes trivsel, men oplever ofte, at erhvervsskolerne bliver glemt i trivselsdebatten.
DGI har siden 2020 understøttet 20 erhvervsskoler i at fremme sundhed, motivation og læring hos erhvervsskoleelever gennem projektet KICK. Her har 257 lærere været på et kompetenceforløb for at være bedre klædt på til at bruge bevægelse i undervisningen, og 97 idrætsforeninger har haft elever på besøg for at dyrke idræt. Projektet er netop afsluttet og har resulteret i seks anbefalinger til øget trivsel og bevægelse på erhvervsskoler.
En svær nød at knække
Den 20. april afholdt DGI en læringsdag, hvor resultater og anbefalinger fra det treårige KICK-projekt blev delt.
Evalueringen af projektet viser, at størstedelen af ledere, lærere og elever, som har indgået i evalueringen, har været meget tilfredse, og at der er oplevede effekter af en styrket relation mellem elever og lærere samt et bedre fællesskab i klasserne. Derudover er der også kommet en del mere bevægelse i klasseværelset end tidligere.
Men projektet har også været coronaramt, og evalueringen viser ikke entydigt, at idræt kan mindske frafaldet og øge trivslen i denne svære målgruppe.
Evalueringen af projektet taler dermed ikke et entydigt sprog, og netop derfor er det fortsat vigtigt at arbejde med trivsel og bevægelse for erhvervsskoleelever, siger Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI.
”I DGI vil vi gerne skabe det gode liv for alle unge. Vi vil give dem noget ved siden af deres arbejdsliv, uanset om de er SOSU eller tømrer, og her kan foreningslivet virkelig styrke fastholdelse, fællesskaber og trivsel. Målet er ikke at få nye medlemmer, men at skabe bevægelsesglæde og dannelse. Derfor vil DGI være alle de steder, hvor unge er – også på erhvervsskolerne.”
Trivsel som en motivationsfaktor
Med erhvervsskolereformen i 2014 blev det besluttet, at elever på grundforløbene skal bevæge sig minimum 45 minutter om dagen. Udover at leve op til lovgivningen har en af motivationsfaktorerne for at indgå i projektet også været at mindske frafaldet. Sådan siger Michael Bo Hansen, ressourceplanlægger på EUC Nordvestsjælland.
”Når man skal have et fysisk hårdt arbejde i mange år, så er det vigtigt at sætte fokus på erhvervsskoleelevernes fysiske sundhed, så de kan holde til arbejdet. En kombination af gode lærer-elev-relationer og KICK har resulteret i, at vi har fastholdt mange elever. Derfor vil vi rigtig gerne forsøge at få bevægelse ind i skoleskemaet igen efter sommerferien.”
Evalueringen viser, at en del af de erhvervsskoler, der har deltaget i DGI-projektet, fortsat vil prioritere bevægelse i skolen på egen hånd.
SEKS NYE ANBEFALINGER
Til ledelsen:
- Fokuser på kompetenceudvikling af faglærere. Flere skoler oplever, at det er svært at få lærerne til at indgå i kompetenceudvikling. Lederen kan med fordel opfordre lærerne til deltagelse eller gøre kurset obligatorisk.
- Prioritér en fast tovholder. En fast tovholder kan enten sidde på skolen eller i kommunen og være kontaktperson mellem idrætsforeninger og skole.
Til lærere:
- Sikr bevægelse udenfor værkstedstimer. Eleverne værdsætter særligt værkstedstimerne, hvor de også ofte bevæger sig i forvejen. Foreningsaktiviteter kan derfor med fordel placeres i andre blokke på skemaet.
- Sørg for aktiv lærerinvolvering til aktiviteterne. Eleverne bliver demotiverede, hvis læreren ikke selv gider at deltage i en aktivitet – tydeliggør dette for læreren og bed dem deltage aktivt.
- Prioriter varieret bevægelse i undervisningen. Eleverne keder sig, hvis deres bevægelse altid består af gåture. Sørg for at lærerne holder sig inspirerede med nye forslag til bevægelse.
- Overvej medbestemmelse – sørg som minimum for rammesætning. Eleverne vil gerne selv vælge idrætter. Som minimum er en forklaring af formålet med idræt et vigtigt element i at sikre motiverede elever.
FAKTA OM KICK
- 20 erhvervsskoler over hele landet har deltaget i KICK
- 257 lærere har deltaget i et kompetenceforløb for at være bedre klædt på til at bruge bevægelse i undervisningen
- 97 idrætsforeninger har deltaget med 53 forskellige idrætsgrene, heriblandt yoga, badminton, tennis, discgolf og skydning
- 1.970 elever har deltaget i KICK i forbindelse med grundforløbene på en erhvervsuddannelse
- Projektet er støttet af Tietgenfonden
Nøgleord
Kontakter
Kathrine BøgelundJournalist og pressemedarbejder
Tlf:51942905kbk@dgi.dkCharlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkBilleder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6.600 foreninger har over 1,7 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Ny bevægelsesjulekalender til børnehaver er et hit1.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Over 4.700 pædagoger og andre voksne har sagt ja tak til at modtage DGI’s nye bevægelsesjulekalender. At børn tidligt i livet afprøver forskellige aktiviteter og oplever glæden ved at bruge deres krop, har betydning for deres deltagelse i sport og motion, viser et nyt forskningsnotat fra Idrættens Analyseinstitut.
DGI kæmper for folkeoplysning i den åndelige oprustning1.11.2025 12:12:18 CET | Pressemeddelelse
Folkeoplysning er en særlig dansk tradition og en vigtig del af åndelig oprustning i en urolig tid. Det bør idrætsforeningerne dyrke, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen
DGI står bag Danmarks første svanemærkede kontorrenovering28.10.2025 09:09:18 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks første svanemærkede kontorrenovering har DGI valgt at investere i både medarbejdernes og bygningens fremtid.
Badmintonduo fik fjerboldene til at flyve igen – nu er de Årets Trænerteam i DGI2.10.2025 20:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Jannik Jensen og Daniel Thorø-Nielsen fra midtjyske Kølkær har pustet nyt liv i badminton og arbejder på at få hele lokalsamfundet med. 2. oktober blev træningen afbrudt af konfetti og flag, da duoen blev kåret som Årets Trænerteam i DGI blandt 189 kandidater.
Ny DGI-undersøgelse: Idrætsforeninger kalder på meget mere samarbejde med kommunen18.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af idrætsforeningerne i Danmark ønsker mere samarbejde med kommunen om særligt idrætsfaciliteter samt om børn, unge og seniorer, der står udenfor foreningslivet. Det viser en ny rundspørge foretaget af DGI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
