Det vrimler med svampe derude
28.8.2019 09:36:12 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse

Så er det bare med at tage en kurv i hånden, sætte kurs mod den nærmeste skov og vende blikket nedad. August måneds våde vejr og den efterfølgende varme har betydet, at det vrimler med svampe derude, og der er rig mulighed for at finde lidt ekstra lækkert til aftensmaden for både nybegynderen og de mere svampekyndige.
- Svampesæsonen går normalt fra august til oktober, men er meget afhængig af vejret. Et godt svampeår er, når vi har en lun og fugtig sensommer, og det har vi netop i år. Jeg har selv været ude og samle flere gange og har fået både rørhatte og skørhatte med hjem i kurven efter kun en times jagt. Og det er bare med at komme afsted, for hvis vi får mange dage med varmt og tørt vejr, er de hurtigt væk igen, siger Jan Kjærgaard, naturvejleder i Naturstyrelsen.
Find rørhatte langs skovveje
Han anbefaler, at nybegyndere lægger ud med at lede efter rørhatte. Den mest kendte og også velsmagende rørhat er Karl Johan. Den kan man kende på den brune hat, der ligner en overkrydder, og den solide stok, der øverst har et fint netagtigt mønster. Rørene er fra starten hvide og bliver med tiden gule til gulgrønne. Man kan være uheldig og tage fejl af den og galderørhat, som ikke er giftig, men som smager bittert og derfor er uspiselig. Galderørhat har grovere net på stokken og hvide til lyserøde rørmundinger.
Rørhatte generelt vil gerne have luft omkring sig, og derfor finder man dem tit langs skovvejene, hvor de også kan stå i skygge for direkte sol.
- Hvis du er det mindste i tvivl, om en svamp er spiselig eller ej, så lad den stå – og sørg for kun at tage de nye friske svampe med hjem i kurven. De bedste er dem, der kun lige akkurat titter op af jorden. Derfor er det også en god idé at spise dem med det samme. Steg dem på panden og giv dem et opkog i fløde eller smid dem i sovsen. Svampe er lækre til alle slags retter, også frikadellerne, siger Jan Kjærgaard, der anbefaler, at man tilbereder svampene først, hvis man vil gemme dem til næste dag.
Du må samle svampe, bær og frugt overalt i statens skove og naturområder til eget forbrug. Tommelfingerreglen er omkring en kurvfuld, så er der også til den næste skovgæst.
Læs mere om svampejagt, og hvordan du kan genkende de mest almindelige spisesvampe
Nøgleord
Kontakter
Lykke Fabricius Port
Pressemedarbejder
lykfa@nst.dk
+45 22 22 03 65
Billeder

Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Rekordinteresse for shelters: En nat i naturen kalder18.8.2026 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at overnatte i naturen vokser. Det viser nye tal for shelter-bookinger fra Naturstyrelsen, der sammen med Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen inviterer til Nat i Naturen i hele landet d. 5.-6. september.
Ny SMS-tjeneste skal hjælpe Naturstyrelsen med at regulere problemulv11.8.2026 16:36:14 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i reguleringsområdet i Houstrup i Vestjylland vil nu kunne sende SMS’er direkte til styrelsen, når de møder ulve, der har mistet deres naturlige skyhed. Naturstyrelsen opretter en SMS-tjeneste, der skal hjælpe med at lokalisere og regulere problemulven i området.
Naturstyrelsen opkøber 500 hektar jord til stort klima-lavbundsprojekt2.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har nu samlet opkøbt 1.100 hektar jord i området ved Stauning-Skjern-området. Dermed tager klima-lavbundsprojektet Pumpestation Nord et afgørende skridt fremad, og næste fase med jordfordeling og myndighedsarbejde kan gå i gang.
Et af Danmarks største klima-lavbundsprojekter er kommet et skridt nærmere26.6.2026 09:02:50 CEST | Pressemeddelelse
Hele 3.100 hektar landbrugsjord ved Store Vildmose i Vendsyssel skal omdannes til vådområde for at begrænse udledningen af CO2 og andre klimagasser. Realiseringen af det store klima-lavbundsprojekt har nu nået endnu en milepæl og kan potentielt blive et stort skridt på vejen til at nå de ambitiøse mål i Den Grønne Trepart.
Et år efter: Naturen har allerede fået mere vand, lys og luft i Danmarks første naturnationalpark18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Genskabte kildevæld, summende kokasser og flere skovlysninger er tre synlige forandringer, du kan opleve i Naturnationalpark Fussingø. På årets længste dag den 21. juni inviterer Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum børnefamilier til at gå på opdagelse efter lyskrævende vilde dyr og planter i naturområdet med en række artseksperter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
